SUND HERRED. 455 Kyst Og fj0rde. Korsfj ord en er mellem Sartor og Lerøen, der hører til Fane, 1 km. bred og 152 m. dyb. Mellem Sartor og øerne i Austevold er den 2 a 3 km. bred og indtil 640 m. dyb. Fra denne fjord trænger ind i Sartor mod nord en 9 km. lang og fra 1Z4 til l km. bred fjord, Østfjordpollen. Den har to indløb, en paa hver side af den temmelig store ø ’I’oftøen. Det vestligste heder Toftøosen. Fjorden er i sit indre parti indtil 66 m. dyb. Fra Skogseidfjorden paa grænSen af Fjeld herred trænger der syd over ind en snever 1 a 1IZ2 km. lang po1le, Kvalvaag. Den er af betydning for fisket. “ Her var der for nogle aar siden et indsig af ikke mindre end 1000 hval. Hvalen blev indestængt og skudt med pile. Denne maade at dræbe hvalen paa benyttes endnu i Nordhordland. Ved pileskuddene opstaar der blodforgiftning, og hvalen dør paa denne maade efter to a tre døgns forløb. Pilene skal —dog ikke være indsmurte med noget egentlig giftstof; men naar man benytter pile, hvormed man tidligere har skudt hval, uden at vaske blodet af, eller man dy(pper pi1en i det betændte kjød, der har dannet sig efter et pileskud? skal ette senere hen virke som gift Blodforgiftningen skal dog ikke gJøre kjødet uspiseligt, naar man kun skjærer bort de dele, der er nærmest pilen. Denne hvalfangst er omtalt af overlæge G. Ar- mauer-Hansen i en afhandling i tidskriftet »Naturen( for 1887. Hvalfangsten i Kvalvaag paa Sartor var for 500 aar siden den bergenske bispestols eiendom. Fjorde og sund er næsten altid aabne. Der er sterk strøm i Korsf orden. V “ K0mmunikati0ner. Kjøreveie findes ikke i herredet. Merkelige gaarde og steder. — (Her medtages som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største brug er 2 skyldmark eller derover, og som a tsaa skulde have en salgsværdi af 250O kr. eller mere.) D Sund kirke er en tømmerkirke med 5O0 siddepladse, opført i 1877. Den ældste kirke var opført før ]327 og har utvivlsomt været en stavekirke. I 1665 var den ifølge besigtigelse meget forfalden. Det heder i besigtigelsen, at kirken af „alderdom befindes meget skjæv“. „Til med er stabberne“ (staverne), fortælles der, „som schal wære kirchens styrcke, heel kleene och som berettis schal dend noget giffue sig, naar ded er nogen blest, saa almuffuen neppe tør bliffue udi kirchen, naar ded blæsZer““. I 1709 havde Sund faaet en ny tømmerkirke, saa den ældste kirke maa være nedrevet inden den tid. Gaarde fra nordost rundt kysten mod nordvest. Lerøen paa Lerøen. Skyld 18.62. De tre største brug 2.33, 2.16 og 2.os. Paa en holme i nærheden af den nærliggende ø Bukken (Buck van Raa) var der ifølge Christie i begyndelsen af aarhundredet en røs. Sund prestegaard. Skyld 14.ov. Heraf bruges 13.5s af presten.
