Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/452

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

FJELD HEBRE:o. 447 J ordbunden er temmelig mager og det dyrkede jordsmon grundt. Af havre avles der 2176 hl. eller 0.68 pr. individ og af po- teter 11 592 eller 3.6ä pr. individ. Af andre kornsorter end haVre dyrkes saa godt som intet. 100 km.2 jord er optaget af kjøkken- haveurter og 26O0 af andre rodfrugter end poteter. Af heste findes der 8 eller 3 pr. tusen mennesker, af Storfæ 1554 eller 49O pr. tusen, af faar 7485 eller 2354, af gjeder 39 eller l2 og af Svin 153 eller 48. Beiterne er taalelige. Skogen. Ifølge indberetning af matrikuleringskommissionen for 1864 var herredet den gang ligesom nu saa godt som skog- bart. Man brænder torv i herredet. Mange af gaardene er i tørre sommere udsat for afsvidning. Enkelte af brugene lider ogsaa under besværlig adgang til vandforsyning. En stor del af gaardene har landslod. Denne udgjorde i 1864 for flere gaardes vedkommende indtil 40 a —5O kr. og derover. For gaarden Bildøen androg den endog til l20 kr. LeVeVei. Af herredets mandlige befolkning er 585 sysselsat med jordbrug og fædrift. Af disse er 350 selvstændige jordbru- gere, leilændinger og forpagtere. Af de øvrige er 7 husmænd. Sysselsat med fabrikarbeide er 27, med haandverksdrift 16, med smaaindustri 17 og med fiskeri 223. Af søfolk er der 4. Af ren- tenister, kapitalister og godseiere er der ingen, men af fattig- lemmer m. v. 4. Af kvinderne er 196 sysselsat med jordbrug og fædrift. Af disse er 9 selvstændige gaardbrugere, leilændinger eller forpag- tere. Af de øvrige er 1 husmand. Sysselsat med fabrikindustri er 1, med haandverksdrift 2, med smaaindustri 22 og med fiskeri 1. Af rentenister, kapitalister og godseiere er der 2 og af fattig- lemmer m. v. 8. DiSSenter findes ikke i herredet. Hei-redets samlede skyld udgjør 368 mark 25 øre. Denne skyld er fordelt paa —58 gaardsnummere og 892 parce1ler. Af parcellerne er: “ 12 under 10 øre, 231 mellem 1O — og 1 skyldmark 149 — 1 skyldmark — 5 — Dividerer man den samlede skyld med antallet af selvstændige jordbrugere, faar man som middelsskyld for jordbrugene 1—16 mark. Da skyldmarkens salgsværdi inden herredet efter gjennemsnittet for 1889—93 udgjør 1458 kr., skulde gjennemsnitsværdien af brugene altsaa udgjøre 1685 kr. eller lidt over 1600 kr. F0rmuen udgjorde i 1891 764 50O kr. eller 24O kr. pr. indi- vid, og indtægten 317 260 kr. eller 1O0 kr. pr. individ.