ASKØEN HERRE1). — 44—5 der drev krudtverket med held, ihvorvel mø1leme 1gik tidt iluften, som kostede møie og fortræd1, og i l782 udvidede han anlægget med en olje- mølle efter hollandsk mønster. Stedet overtoges i 1791 af Jan Fasmers søn, Henrik, der 1804 i Rahbeks »Minerva( gav en fremstilling af anlæggets historie. Af denne erfareS, at krudtmøllen paany sprang i luften et halvt aars tid efter, at han havde overtaget den. »Men uhe1det var mindre, især siden man har bragt det derhen, at ingen folk under arbeidet behøver at være nærværende imøllen, og denne kan stanses, naar arbeiderne kan gaa deri(. Derimod lod a-fsætningen meget tilbage at ønske, da tropperne og fæstningen fik sit krudt sendt op fra anlægget paa Fredriksverk ved Kjøbenhavn Ved olje- møllen, der sysselsatte fire arbeidere, produceredes aarlig 5—6O0 “ankere olje og 2800—3000 voger oljemel af 800—9OO tønder linfrø. 1804 sattes en staal- traadmølle med tilhørende spi erhammer i gang; men denne maatte allerede 1817 nedlægges paa grund af materialets dyrhed. Et tidligere anlagt sal- peterverk, der havde skaffet 800—1200 pund salpeter aarlig, var bleven ned- lagt 1799. Men i stedet for dette sattes nu i gang en pap1rmølle. Under og efter krigen i aarhundredets begyndelse maatte driften ind- skrænkes, ja var i aaret 1814—15 endog anske nedlagt. Da den gjen- optoges, foreffk den en tid med tab, saaWat gbruget var sterkt forgjældet, da det i 1825 gi over til Hans B. Fasmer. I de 25 aar, denne driftige mand eiede det, tog forretningen her et overvættes sterkt opsving. Krudtverkets produktion og omsætning forøgedes; oljemøllen ombyg(gedes og udvidedes, og papirmøllen holdtes i jevn og fuldstændig virksomhe . Nye anlæg) slut- tede sig efterhaanden til de ældre, nemlig en melmølle (1843), et ageri (1844) og et skibsverft (1847). Da Alvøen savnede handelsret, blev handels- stedet Kongshavn tilkjøbt. v Efter Hans Fasmers død 1850 fortsattes forretningen for boets regning, 1 de første aar tildels under bestyrelse, senere (fra 1858 at) under ledelse af H. Fasmer. Af hensyn til de to større og to mindre eksplosioner, der havde fundet sted i dette tidsrum, men som dog ikke medførte tab af menneskeliv, blev krudtverket — til betryggelSe for an]ægget, og for at vinde plads for den øvrige bedrift — i 1858 flyttet til det et ar kilometer fra Alvøen belig- gende Øvre Fald og krudtmagaZinet 1874 til llYalsmugfjæren. Oljemøllen og melmøllen nedlagdes, den første 1867, den sidste 187O, medens papirfabrika- t1one11 efterhaanden var bleven midtpunktet i hele bedriften paa Alvøen. »Papirfabrikken( — heder det i en skildring af disse anlæg fra 1884 — 1dækker nu hele det omraade, som før optoges af den gam e papirmølle, krudtverket, Oljemøllen og melmøllen og udgjør en samling af fire forskjel- lige fabrikbygninger og sidebygninger med en konstant vandføring og et veløvet personale.( I forbindelse med den staar dels en siden 1870 me to maskiner virkende posefabrik, dels træsliberiet paa Sævareid, anlagt i 1866. Foruden træmasse til Alvøens forbrug leverer det ogsaa træpap til ud- landet. Krudtverket blev nedlagt i slutningen af ottiaarene. Her og i den nærmeste omkredS bor der 336 mennesker. Mathepen. Skyld 9.1(;. Største brug 5.63. I La ksevaag sogn- Laksevaag kape1 er en tømmerkirke med 442 siddepladSe opført i 1875. Tidligere har her ikke været nogen kirke. I nærheden bor der 473 mennesker. Gaarde fra vest mod øSt. Gravdal. Skyld 83.1ä. Største brug ]8.ä9. Gaarden havde i Krafts tid (183t)) i mere end 100 aar været en samlet eiendom. Den gang eiedes den af konsul A. Konow. Den er nu udstykket-
