ASKØEN HEBRE1). 443 5) Paa fast1andet gaar der fra Bergens by en bygdevei langs kysten forbi Laksevaag og videre mellem Damsgaardsfjeld og Lyderhorn til A1vøen. 6) Fra denne vei gaar der ved Laksevaag kapel af en bygdevei sydover til Fane grænSe, hvorfra den fortsætter som vei 15 under dette herred. 7) Fra vei 5 gaar der ved Holen af en bygdevei, der fører langs kysten til Kjøkkelvik, hvorfra den bøier sydover og atter støder sammen med vei 5 ved gaarden B jørndal. 8) En halv km. nord for B jørndal gaar der fra forrige vei af en bygdevei til Sørhavn ved vestkysten. 9) Fra vei 5 gaar der straks vest for Bjørn dal en bygdevei ned til Mathopen ved Fjøsangerfjorden. p Merkelige gaarde og Steden-. (Her medtages som reg(el ikke andre gaarde end de, hvor det største brug har en skyld af 5 mar eller derover, og som altsaa skulde have en salgsværdi af 14 5O0 kr. eller mere.) I StrudshaVn sogn-1. Skreves i middelalderen Stuttshavn. Kirken stod den gang paa Askø.— Askøen kirke. der staar ved Strudshavn, er en standerverks kirke med 726 siddepladse, opført i 1864. En ældre kirke var byg- get i 1741 og blev ødelagt ved ildebrand i 1861. Den ældste kirke, Asks kirke, var bygget —før 1360 og blev nedrevet før 1741. Gaarde fra nord mod syd. Paa Askøen. Ask. Skyld 41.62. Største brug 4.43. Her var der ifølge Christie en haug kaldet Kongshaugen, der imidlertid allerede var udgravet før 1824. Der saaes da desuden paa gaarden en kreds, henved 7 meter i gjennemsnit, med merker efter omtrent 30 store stene rundt om og en stor 3 m. høi sten i midten. Stenene selv antoges at være sunkne ned i myren. Om gaardens ældste historie se foran under historie. Ved reformationen skal ifølge Kraft Bergens sidste katholske biskop Olaf Thorkelssøn have boet her, hvilket dog kan være tvivlsomt I ethvert tilfælde var gaarden i aaret 1630 i kronens eie, da den af kong Kristian IV blev overladt den anseede bergenske borger Maurits Bosted. Efter dennes død tilskjødede hans arvinger under 3die Oktober 1642 Akse1Mouat til Hov- land gaarden, der efter hans enkes, Karen Bildts død (1662). gik over til svigersønnen Ludvig Rosenkrands. Af kommissarierne i dennes o blev de-n udlagt til lektor, senere biskop Nils Pederssøn Smith hvis sædegaard den var 1696. Efterat denne 1716 var afgaaet ved døden, tilhørte gaarden i nogle aar hans enke, Magdalena Fleischer, men var 1723 gaaet over til justitsraad og præsident Kristian Krog († 1754). Dennes enke, Ingeborg Maria de Knagenhielm, solgte senere gaarden til kri sraad Klaus Vilhelm Koren, og efter dennes og enkes død eiedes gaarden tg 1801 af kommerce- raad Johan Lausen Koren († 1801). Senere har gaarden tilhørt justitsraad og bor ermester i Bergen Michael Lund og kjøbmand Peter Greve Bredahl. Il§lge det til Maurits Bosted under 5te august 1630 udfærdigede konge- lige skjøde skulde gaardene eier nyde skattefrihed, hvad enten han var pri-
