416 SøN1)RE BERGENHUS Au-r. I I.‘indaa8 8Ogn. (Skreves i ældre tider Ixindiass sökn). Lindaas kirke er en trækirke med 44O siddepladSe, opført i 1865. Den ældste kirke var en stenkirke, opført før 1315. Den stod endnu i 1722, men tjente da som kor i en nyere tømmerkirke. Talrige opgravede rødder skal vise, at der her tidligere har staaet mange store lindetrær. Gaarde fra sydost mod nordvest. “ Refsdal. Skyld 3.Bð, ét brug. Maraas. Skyld 6.34. Største brug 8.26 og 3.o8. Her har været et mindre gravfelt. Vaage. Skyld 6—1O. Største brug 8.oo. Fjellsende. Skyld 7.äo. Største brug 3.sa. Her var der i 1860 en stor rund gravhaug. Prestegaarden. Skyld 12.28. BrugeS alt af presten. A Ved preste aarden og andre gaarde i herredet, saaledes ved Hundven, vokser der enkeåe bøgetrær i udmarken. I prestegaardens have, hvor der er mange store og smukke trær,efindes et af de ældste æbletrær i landet. Det blev plantet i sytten hundrede og nogle og sytti og bærer endnu frugt. Fonnebost. Skyld 15—72. Største brug 3.22. Mongstad, i det nordligste af sognet. Skyld 12.48. Største brug 3.ås. “ I Austreim sogn Austreim kirke er en trækirke med 48O siddepladse, opført i 186—5. Den ældste kirke var opført før 1321. Nedrivelsestiden kjendes ikke. Gaarde fra syd mod nord. Hopland, store. Skyld 19.82. De to største brug 1.äv hver. Austreim. Skyld 25.66. Største brug 2.2å. Førland. Skyld 5.61. Største brug 3.3v. Bakke. Skyld 3.8o; ét brug. Aaraas. Skyld 5.89ɔ ét brug. Fonnes. Skyld 19.84. Største brug 2.62. Gaarden tilhørte i 1648 Aksel Mouatt til Hovland og i 1665 svigersøn- nen Ludvig Rosenkrands. Som sædegaard førte den navnet Akselvol . Kvalvaag. Skyld 1O.äÖ. De to største brug 5.2s og 4.4o. I Fedje sogn. (Sognet synes først at være oprettet efter reformationen. Øgruppen hed i middelalderen Feðjar). Ifølge et manuskript af 1752, forfattet af presten Angell (findes paa universitetsbibliotheket) skal Fedje først i midten af det 16de aarhundrede være bebygget af nordmænd. Tidligere skal her kun have boet englændere og skotter. I det nævnte aar fandtes der, fortæller presten, endnu levninger
