LINDAAS HERHE1). 413 indtil 421 m. dyb; den mellemste, Hinnenesfjorden (Eidsfjorden), er 8 km. lang, 1 km. bred og indtil 292 m. dyb; den sydligste, Dalevaagen, er 5 km. lang, 1Z3 km. bred og indtil 62 m. dyb. Hjeltefjordens yderste parti, Fedjefjorden, mellem Fedje øgruppe og øerne i Austreim sogn, er 4 km. bred“ og 284 m. dyb. Lygrefjorden trænger ind i herredet i sydostlig retning. Den er 30 km. lang og 1 a 2 km. bred. Den er indtil 282 m. dyb. Den staar ved et par smale sund, Hoplandsosen og Kile- strømmen med Bakøstrømmen i forbindelse med Fedjefjorden og Fensfjorden. Den sender ind nordover forbi Lindaas kirke en 7 km. lang og indtil 11Z2 km. bred arm, der gaar under forskjellige navne:— Strømsosen, Spjeldneshavet, Haukaasstrømmen og FjellangS— vaagen. Den er forbundet med Lygrefjorden ved et par yderst trange Sund. Farvandet er mange steder urent, saaledes hist og her i sundene ved Fedje, i Bakøstrømn1en og i Kilestrømmen. I de indre fjerde og bugter ligger der-u hyppig meniS. Den fjord, der gaar ind til Lindaas kirke, lægger sig saaledes stadig om vin- teren. Lygrefjorden derimod ikke. Strømmene i Lindaas hører blandt de sterkeste i landet. De gaar ind ved flod og ud igjen ved fjære med bulder og larm som fosse. Naar de sterkeste af disse strømme er paa det strideste. kan dampskibene ikke gaa imod dem, og det kan da hænde, at de maa ligge i timevis og vente for at kunne komme gjennem. Baadene maa trækkes opover mod strømmen, og naar de er paa det sterkeste, er det farligt at ro dem nedover. De vigtigste er: Bakøstrømmen, der forbinder Lygrefjorden med Fensfjorden mellem Bakøen og fastlandet. Den er meget uren, men befares dog af dampskibe. Kilestrømmen mellem Bakøen og Ulvøen er meget snever. Midt i strømmen ligger der et blindt Skjær. Paa dette skjær strandede ifølge Peder Clausens Norges beskr. (1632), engang 7 nordlandsjægter i løbet af YZ2 time. Fosenstrømmen, der forbinder Lygrefjorden med Fedje- fjorden mellem Fosenøen og Radøen. W Aadnestrømmen mellem Aadnøen og Risøen. Veraasstrømmen mellem Brakøen og fastlandet. Spjøtøstrømmen mellem Spjøtøen og Strømøen og Lygrestrømmen mellem Strømøen og 1fastlandet. De fire sidste strømme, der er yderst snevre, danner forbindelser mellem Lygrefjo1—den og fjorden, der gaar ind til Lindaas kirke. HaukaaSstrømmen endelig danner forbindelsen mellem Spjeldneshavet (se ovenfor) og Fjellangsvaagen. V Sterkest af disse strømme skal VeraasStrømmen være, der- næst Lygrestrømmen Ogsaa Spjøtøstrømmen er en meget sterk strøm. Den brugtes i sin tid til at drive en barkemølle, der dog nu er nedlagt. Spjøtøstrømmen bestaar egentlig af to strømme,
