. LINDAAS I—IERRED. 411 der i 1888 og 89 fisket for 979O og lO 00O kr. eller gjennemsnitlig for femaaret for henved 4000 kr. aarlig. I det førstnævnte aar deltog 3OO mand i fisket, og udbyttet var da altsaa henved 33 kr. pr. mand, i andet aar kun 100 og udbyttet var altsaa 100 kr. pr. mand. Det gjennemsnitlige aarlige udbytte af det hele fiske har altsaa i Lindaas for femaaret 1888—92 været paa det nærmeste 32 00O kr. I ældre tid har1fisket neppe været bedre end nu. I en ind- beretning af Sognepresten fra 1744 heder det, at man maa ud paa det aabne hav for at faa fisk. Ved “Fedje var der saaledes fiske- vær, men mellem øerne, heder det, faar man sjelden nogen fisk. Af amtetS St0rthingSmænd har kommandersergeant og gaardbruger Johannes Johannesen Spjeldnæs været fra Lindaas. Han repræsenterede amtet i 1821, 27 og 33 og paa de overordentlige Storthing i 1822 og 1828. W Topogr-afi. Lindaas bestaar af en liden landstrækning nord for Fensfjor- den og forøvrigt af halvøer og øer syd for Fensfjorden og omkring Lygrefjorden. Den lille Snip af herredet, der ligger nordost for Fensfjorden, bestaar af høie, nøgne og bratte fjelde, der falder steilt af mod fjorden. Her findes kun et par gaarde. Ogsaa den del af herredet, der ligger mellem bunden af Fensfjorden og bunden af Lygrefjorden, bestaar af temmelig høie og steile koller, der falder skarpt af mod det vestenfor liggende landskab. Fjeldene efterlader dog syd for Fensfjorden et bredt belte af dyrk- bart land, hvor der er rig løvvegetation og adskillig furuSkog. Vestenfor dette parti er der fladere land med lave, graa fjelde. Det ujævne, klipperige .terræn har en hedelignende karakter og bestaar for største delen af rødbrune lyngmarker og torvmyrer. Gaardens ligger spredt snart nede i sænkningerne, snart oppe paa høiderne som grønne oaser i heden. Rundt gaardene er der paa det østlige parti af halvøen i regelen noksaa frodig løvvegetation. Flere steder er der plantet gran og lærketrær. Eiendommelige er de rester af furuskoge, der som enlige teiger dækker enkelte af de lave bjergkamme. Den vestlige del af halvøen er derimod saa godt som træbar. Til herredet hører foruden talrige mindre øer, der slutter sig nøie til de tilgrænsende halvøer, ogsaa en del af Radøen; den vil i sin helhed blive omtalt under Manger herred. Langt ud mod havet ligger Fedje sogn, der bestaar af en gruppe træbare klippeøer med nogle faa gaarde langs stranden. Høidef0rh0ld. Nord og øst for Fensfjorden. Skaarefjeld ............ 727 m.
