MAsFJoB1)EH HERRE1). 407 G Aamundsbotn. Skyld 4.å5ɔ ét brug. Kvi.nge, nordre og søndre. Skyld 27.48. Største brug 2.ås. Ved søndre Kvinge gaar der en rummelig hule ind i fjeldet I SoIeim sogn. Soleim kirke er en tømmerkirke med 20O siddepladse, opbyg- get i 1881. Tidligere stod her ingen kirke. “ Ved Gunnarsbu, syd for Soleim kirke, findes der nede ved søen paa undersiden af en skraat udoverhængende klippeside i 3 å 4 meters høide over vandfladen en del eiendommelige fordybninger, dels huller af en rifle- kugles størrese, der staar paa rad eller i en halvcirkel, dels andre fordyb- ninger af forskjelligt udseende. Et par af dem minder om fodtrin. Sand- syn igvis er fordybningerne dannet af naturen; men det er dog ogsaa muligt, at de kan være frembragte ved menneskehaand. Dette tror i det mindste folk i bygden. De har, saavidt vides, ikke været undersøgt af nogen arkeolog. Gaarde fra vest rundt fjorden mod sydost. ’ Fausdal. Skyld 4.ov; ét brug. Hope. Skyld 7.20. Største brug 4.68. I Hopedalen er der vældig ur. Nederst nede i dalen paa gaarden H(B)es grund ligger der en uhyre sten, der er næsten ganske flad ovenpaa. en skal ifølge sagnet i sit fald have knust et fjøs med kreaturer og en lade, hvis rester altsaa skulde ligge under stenen. Der gaar tvertover Hopedalen en vold af løse materialier, rimeligvis en 1(î1oræne. lgÎ)et lille vand, der findes i dalen, ligger paafaldende nok nedenfor enne vo . HogSvær. Skyld 23.s9. De to største brug 4.99 og 4.21. Fossen, nordost for Sørfjorden. Skyld 5.15.’ Største brug 2.v6. Den høitliggende dal, hvori denne ijeldgaard ligger, skal efter sagnet før sortedødens tid have været bebygget helt op til Stordalsvand. I dalen skal der findes gamle hustomter. Trodal. Skyld 8.v4. To brug paa henholdsvis 4.4o og 4.34. Paal Trodal vokser en underlig furu med to stammer; den ene skyder ret op fra jorden, den anden har sin rod i fjeldsiden ved siden af. 3 å 4 meter længere oppe gror den sammen med den første. Den fælles stamme — der er fuldkommen rund og ikke viser spor af at den er dannet af to stammer — er tykkere end hver af de enkelte stammer, før de har forenet sig. Kringlebotnen, 6 km. ovenfor bunden af Matrefjorden. Skyld 2.46. To brug 1.23 hver. Ifølge traditionen skal Kringlebotnen være bebygget fra Modalen af, og den vestenfor liggende gaard, Fossen, skal være bebygget fra Kringlebotnen. Det heder, at den første rydningsmand paa Krin lebotnen laa i strid med manden paa Matre, der stod ham efter livet. lX§aar han skulde til søen, maatte han derfor helt ned til Hope ved bunden af Norefjorden. t Paa Klavefjeld, vest for Kringlebotnen, skal der være ujevnhederi i)eldet, der ser ud som indhugne.runer. De har, saavidt vides, ikke været undersøgt af nogen Videnskabsmand Haugsdal, indre. Skyld 16.9v. Største brug 4.ð2.
