HosANGEB i-IE1uu:1). 893 I amtmandens femaarsberetning for 1860 angives det aar1ige udbytte af dette udenbygds laksefiske til 1800 kr. Dette laksefiske er af gammel oprindelse. Alleredei .,Budstikken“ for 1826 omtaler biskop Neumann 0sterøens befolkning Som vindskibelige folk, der efter -endt vaaraan gjerne drog ud til nære og fjærne bygder paa lakse- fiskeri. „De forpagter“, skriver han, „et nes i en fjord, hvor laksen gaar, bygger sig et stillads op paa neset og sidder der med øiet paa deres nedenunder spændte garn utrættelig-, taalmodig ventende paa fangsten. Jeg har senerehen truffet disse ostringer under dette arbeide langt nede i Søndhord1ehn.“ Af amtets st0rthingsmænd var gaardbruger Ingebrigt -0lsen Nordaas, der repræsenterede amtet i 1833 og 36 og paa det overordentlige Storthing 1836—37, fra Hosanger. Topogr-afi. Hosanger herred bestaar af det indre af 0sterfjo1—dens og dens fortsættelse, Romereimsfjordens og Mofjordens, omgivelser samt -det fra Mofjorden opgaaende dalføre, Modalen. En del af fjeld- partiet øst for Romereimsfjorden hører dog til Bruvik herred. Til Hosanger hører endvidere det mellemste parti af Eksingedalen. Modalen er i sit øverste parti paa grænsen af Sogn en trang og ubebygget dal. Længere nede mellem Stenslandsvand og bunden af Mofjorden er dalen bebygget. Dalbunden er i sit øverste parti paa lange strækninger flad og udsat for oversvømmelser, navnlig ved gaardene Stensland og Strømme. Det samme er ogsaa paa flere steder tilfældet længere nede i dalen; saaledes er gaardene 0tterstad, nedre Helland og Almlien êudsatte for oversvømmelser, 0tterstad ogsaa for skred. Der er adskillig løvskog og en del naaleskog saavel i dal- bunden som navnlig paa de nederste skraaninger af fjeldene. Høiere oppe er disse nøgne. De bratte fjelde er svære og tunge, -og landskabet minder om enkelte høiere liggende østlandske dale som Vang i Valders. Ved gaarden Helland trænger der mod nord- vest op en kort sætersdal mellem høie, maleriske, nøgne koller med tindekarakter. Den minder, seet fra Modalen af, lidt om Nærø- dalen. I det nederste parti af Moda1en vokser der lidt ek, navnlig ved nedre Helland, hvor elven sner sig frem mellem lave, smukke -ekebevoksede nes. Ved Mo, nederst i dalen, danner et par af side- “elvene vakre fosse. Mofjorden er ligesom Modalen omgivet af steile, paa sine steder 1odrette. i sit øverste parti træbare fjelde. Langs fjorden er der, naar undtages ved dens nordende, intet sted plads til gaarde. Paa Vestsiden af Mofjorden s ringer der frem fra den skraanende fjeld- Ýside en klippe, Slottet kaldet. Iglippen, der er omtrent 1O0 m. høi, ser fuld- stændig ud som en fremspringende fæstningsbastion. Den er, seet fra fjor- ỳden, ganske flad ovenpaa og falder lodret ned paa de tre sider, medens
