BRUVIK. HEBRE1). 385 Topogr-afi. Bruvik ligger paa begge sider af Sørfjordens indre parti. Fjeldene langs den trange fjord er steile. navnlig mellem Stang- helle og Stamnes. Langs kysten findes der kun hist og her enlige gaarde, der ligger i lang afstand fra hverandre. Langs den nordligste del af fjorden er fjeldene mindre steile og høie end længere syd. Nordenfor Stamnes er de endog temmelig lave, og der findes paa disse steder noget løvskog og en del, om end tynd, medtaget og smaavoksen furuskog. W Omtrent af samme natur er omgivelsen af Eidsfjord, der trænger ind til bunden af EkSingedalen. Den sydligste del af denne dal hører til Bruviks herred og er i Sin helhed omtalt under Ævanger. De to korte dale, der fra— Eidsfjorden og det nederste af Eksingedalen trænger ind mod øst, er trange og om- givet af steile fjelde. 0sterøen, hvoraf det østlige parti hører til Bruvik, er i sin helhed omtalt under Haus. Fra Sørfjorden trænger der foruden Eidsfjorden og dens fort- sættelse, Eksingedalen, ogsaa et par andre snevre fjords og dale ind i fastlandets fjeldmasse. v Den vigtigste er Bolstadfjorden, der fra StamneS i mange bugtninger sner sig ind til BolStad i Ævanger. Dens indløb er meget trangt, og ogsaa længere inde snevrer den sig paa et par steder ind til en nogenlunde stor elvs bredde. Dens sneverhed i forbindelse med dens bugtede løb gjør det vanskeligt for damp- baaden at befare den. Hertil bidrager ikke lidet den sterke strøm, som flod og fjære fremkalder i fjorden. Navnlig er denne strid ved udløbet og ved gaarden Strømme,— hvor der fra begge sider af dalen skyder frem en banke, rimeligvis en moræne, som indsnevrer fjorden. Naar strømmene er stride, maa baadene trækkes opover. Ogsaa længere inde er der banker og sandmæler langs fjorden. Forøvrigt er den omgivet af høie, steile, tildels lodrette fjelde. Der er fjeld bag fjeld paa alle kanter, og paa sine steder staar isolerede koller som forposter foran de bagenfor liggende rygge. Paa sine steder styrter fjeldene lige ned i fjorden. Paa andre steder levner de smaa grønne strande, hvor der ligger enlige gaarde og pladse. En smule løvskog og furuskog findes der hist og her, hvor fjeldene ikke er for steile. “ Ved Stanghelle, syd for Bolstadfjorden, trænger fra Sørfjorden en kort og snever fjord, Dalevaagen, ind i nordostlig retning. Den fortsætter gjennem en flad dal, der munder ud ved det syd- vestlige hjørne af Bolstadfjorden Det f jeldparti, der ligger mellem Sørfjorden, Bolstadfjorden, Dalevaagen og det her nævnte lave dalføre, er derved fuldstændig skilt fra den øvrige fjeldmasse. Den oven omtalte dal mellem Dalevaagen og Bolstadfjorden er yderst trang mellem steile, høie, skurede, sønder-revne, næsten Søndre “Bergenhus amt. 25
