HAUS HERRED. 377 ’1’opografi. HauS herred bestaar af et bjergrigt kyStlandskab syd for Sør- fjorden og af det sydligste og mellemste af 0sterøen. Fjeldene paa begge sider af fjorden er af middels høide. De efterlader paa de fleste Steder saavel syd Som nord for fjorden en dyrket og be- bygget om end ikke bred kystrand. Paa fast1andssiden trænger der to dale ned mod syd. Den ene fører fra bunden af en kort fjord, Arnevaagen, langs østsiden af Ulrikken over —til Fane; gjen- nem denne dal gaar VoSsebanen. Den anden, der er høitliggende, fører fra Trengereid jernbanestation over til bunden af Samnanger- fjorden. Den første dal er paa Sine steder vel dyrket med en tæt løvvegetation, men er paa andre steder opfyldt af bjergknauser og øde torvmyrer og lyngmarker. Ved Haukelandsvand paa grænsen af Fane er der en tættere bebyggelse. Fjeldene øst for dalen er høie og steile og af en eiendommelig brunlig farvetone. Fra denne dal trænger der ind mod øst en snever, i sit nederste parti bebygget sidedal, Storelvens da1føre, til foden af Gulfjeldet. Den dal eller rettere det pas, der fører over til Samnangerfjorden, er omtalt under 0s herred. Mellem denne dal og StorelvenS dal- føre hæver Gu1fjeldet sig. (Se under Os). 0Sterøen vil her for Oversigtens skyld blive omhandlet i Sin helhed, uagtet den kun delvis hører til Haus. Den er den største ø i amtet og udgjør 328 km.2 med 5530 indb. Den østlige og nordlige del af øen er et bjerglandskab, opfyldt af høie, steile og golde fjelde, der paa de fleste Steder falder af med styrtende bratte og nøgne sider saavel mod fjorden som mod det indre af landet. Bebyggelsen er yderst Sparsom, og de faa gaarde ligger smukt til, men i“ lang afstand fra hverandre, dels paa enkelte Smaa, grønne pletter langs kySten, dels i smaadale idet indre. Løvskog og en del naaleSkog findes der hist og her mellem fjeldene og rundt om gaardene, men den er af ringe udstrækning. Den sydvestlige del af øen, der tilhører Haus, Hammer og delvis Hosanger, er derimod et veldyrket, skjønt og vekslende land- skab med middels høie, bratte, men smukt formede fjelde og med lune,“ afsluttede partier. 0veralt er der lukkede landskaber, hvad enten man reiser i trange dale, langs Smaa vande, i løvrige bassiner med talrige gaarde eller blandt lyngmarker og furulider. Kommer man op paa høiderne, har man smukke udsigter over 0sterfjorden og tilgrænsende tragter. I midten af øen er der et større, fritliggende parti, der er op- fyldt af Storevandet og 0stervandet. De to vande er forbundet med et trangt sund, men adskilte ved og omgivne af store med lyng og furutrær bevoksede landtunger og strande. Ifølge biskop Neumanns beskrivelse i »Budstikken( for 1826 var der i hans tid store skogstrækninger i det indre af 0sterøen. I
