AARsTA1) HEBRED. r365 8) Langs østsiden af Aarstaddalen gaar der en bygdevei fra Bergens by; den støder sammen med vei 8 i Fane herred ved Hop. 4) To kilometer syd for Bergen gaar der fra denne vei af en bygdevei, der støder sammen med vei 3 i Fane ved F j øsan ger. 5) Mellem vei 3 og 4 gaar der et par forbindelsesveie. 6) Fra Bergens by gaar der en kort, men god, chaussebygget bygdevei op forbi Svartediket. v 7) Langs Puddefjordens veStside gaar der en bygdevei fra Bergens by til grænsen af ASkøen herred, hvor den fortsætter langs kysten. Der findes desuden flere gaardsveie, forbindelsesveie m. v. Merkelige gaarde og steder-. Her medtages som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største brug er 10 mark eller mere, og som altsaa skulde have en salgsværdi af henved 3000O kr. eller derover. g I Aar-stad sogn. (Sognet hed fordum Alreksstaða sökn). Kirken, der ligger paa gaarden Hauklands grund, er en graa- stenskirke med 7O0 SiddepladSe. Den blev indviet i 1890. Tidligere sognede Aarstad til St. Jørgens kirke iBer en. Længere til- bage i tiden havde so net egen kirke; men denne blev ø(felagt i slutningen af det 17 de aarhundre§1e, og da Aarstad den gang var anneks til Fane, holdt menigheden sig derfor dels til Birkelands annekskirke, dels til Bergens dom- kirke, indtil sognet ved reskr. af 25de april 1749 blev henlagt til St. Jørgens kirke i Bergen. n Gaarde fra nord mod syd: Aarstad. Skyld 35.8v. Største brug 11.43. Aarstad (tidligere Aalrekstad) var i oldtiden kongsgaard, hvor kongerne Harald Haarfager og Haakon Adelsteinsfostre jevnlig havde ophold. Ogsaa Erikssønnerne boede her. Rimkrønikens beretninger om, at Aalrek- stad i Magnus den odes tid eiedes af en mægtig mand ved navn Gissur Guldbrandssøn, der s§al have varslet Bergens anlæg og tilkommende storhed, er ikke meget at agte paa. Sandsynligvis hørte gaarden med blandt de »gaarde paa Hordaland, hvor kon en pleiede at jule(, og som Olaf Kyrre gav Skule, Toste Jarls søn, Reinsåægtens stamfader. I saa fald faldt den ved Skule Baardssøns datter Mai-gretas “ftermaal med Haakon Haakonssøn tilbage til kronen. Gaarden hørte meg til det mødrenegods, som kong Magnus Lagabøter ved testamente af 1ste febr. 1277 skjænkede Nonne- seter kloster i Bergen. Efter reformationen og til over midten af det 17de aarhundrede var gaarden avlsgaard under Lungegaarden, men blev efter Anne Juels, oberst Eilerik Visborgs frues død udskilt derfra. I slutningen af forrige aarhundrede tilhørte gaarden Hans Molle, øen meget artig og for- muende mand(, der døde 1799. Ved Aarstad stod fra gammel tid en liden kirke af klæbersten, der blev nedtaget i begyndelsen af det 18de aarhundrede. Møllendal. Skyld 55.2v. Største brug 1O.92. Her var der i sin tid en gravhaug, der blev udgravet i slutningen af forrige aarhundrede. g
