ɔ 348 — SØNDRE BERGENHUS Anm. et enkelt sted, hvor der endnu staar et stykke af muren med et buevindu. Stenene i de gamle mure blev i sin tid benyttet til andre bygninger. Saaledes fik Erik Rosenkrants i ]‘560 paalæg om at nedtage de huse paa Lysekloster, som ikke stod til at redde, og benytte Stenene og tømmeret paa slottet ved Bergenhus. I l577 blev der paalagt høvedsmanden paa Bergenhus, Hans Pedersøn, at føre en hel hob huggen sten, som laa der, hvor k1osteret havde staaet, ned til Kronborg. Ogsaa i ]643 blev der taget stene fra Lysekloster— og ført ned til Kjøbenhavn; men endnui 17l5 var der dog saa meget igjen af klosterets mure, at folk, ifølge Jonas Ramus, boede deri. Flere stenkister med dele af skeletter er fundet i klosteret. Flere gravStene og andre sager er forærede til Ber- gens musæum; andre gjenstande opbevares i k1osterruinerne, der er beSkyttet ved et hegn med laaSfærdig port. Klosteret har havt megen lighed med Hovedøens kloster. MeSt 1ighed har det dog havt med Fountains abbedi i YorkShire i England. Det ser endog ud til at have været nøiagtig bygget efter dette.’Ö (Se nedenfor under historie). Det har været prægtig udstyret med glaserede gu1vfliser og vakkert forarbeidede kapitæler. Klosteret har havt et betydeligt omfang, alene kirken er 42 m. lang og 11 m. bred. Til bygningen har man anvendt en mængde klæbersten, der er taget fra et brud, der ligger nordost for klosteret. Af Stenene fra dette brud gjorde bønderne Sig endnu i slutningen af l6de aar- hundrede kogekar. Nu findeS der ikke mere brugbar k1æbersten i bruddet. At brødrene har levet godt synes at fremgaa af de mange levninger af maaltider, som findes dels indenfor, dels udenfor kloSteretS mure: øStersSkaller, ben af faar, Svin, kjør og hjorte. En del af Lyseklosters skoge blev i 1871 kjøbt af staten. Lysekloster grundlagdes den 10de juli 1146 som »datter( af abbediet F ountains ved York, der var stiftet 1l32. Det var det ældste cistercienser- kloster i Norge, var indviet til jomfru Maria og benævnes i latinske doku- menter Coenobium Vallis lucidæ. Om dets Stiftelse heder det, at den ber- genske biskop Sigurd under et ophold i England 1146 havde lært cistercienser- ordenen og klostret i Fountains at kjende, og at han fandt si saa tiltalt af denne institution, at han ønskede at oprette en lignende Stiftelse i sit hjem- land. Han medtog da fra Fountains 13 munke som stamme for det nye kloster. Deres formand var en nordmand ved navn Runulf, der i 1132 havde været med at stifte Fountains kloster. Til den nye Stiftelse paa Lyse skjæn- kede biskop Sigurd en stor del af sin fædrenearv. Gaarden Lyse anta es at have været hans ættegaard. Klostret stod under tilsyn af sin »mo(§er( i Fountains, indtil det i aaret 1213 paa et i Citeaux afholdt generalka itel blev henlagt under Alvastra kloster i Sverige som dets »datter(. Ve(l) re- formationstiden stod alle de norske cistercienserklostre under tilsyn af abbeden i Sorø. Til trods for at baandet mellem Lyse og moderklosteret saaledes løstes, vedblev klosteret fremefter tiderne dog at staa i handelsforbindelse med Eng- land. Saaledes befalede kong Johan ve brev af 3Ote august 1212 sine fogder
C I hin tid var ek saa udbredt i det sydvestlige Norge, at man endog i England byggede af norsk ek. Korstole i Winchester kathedral i Eng- land er saale es, ifølge regnskaberne, i 1298 arbeidede af norsk ek.
