N’ORDHORDLANDS FOGDERI. 329 I Lî11c1aas: D Høide .... . 168.o cm. Dygtige til linien . . 50.o pct. I Manger: Høide .... . 167.T cm. Dygtige til linien . . 49.0 pct. I Fjeld: Høide ..... . 167.4 cm. Dygtige til linien . . 50.o pct. I Sund: — Høide ........... 169.v cm. Dygtige til linien ....... 52.o pct. I 0s og FuSe staar vernedygtigheden adskillig over middels- vernedygtigheden i landet. Høiden er ogsaa en smule større end middelshøiden. I Fane, Hammer og Haus er vernedygtigheden ikke saa lidet under middelsvernedygtigheden i 1andet. I Hans er ogsaa høiden under gjennemsnitshøiden, medens den i de to andre her- reder omtrent naar til gjennemsnittet. I kyStherrederne Lindaas, Mangen Fjeld og Sund, hvortil ogsaa slutter sig Hosanger, er vernedygtigheden betydelig under middels. Ogsaa høiden er i disse herreder med undtagelse af Sund adskillig under middelshøiden i landet. Bedst af dem er Hosanger og Sund. Det sidste slutter sig med hensyn til vernedygtighed nærmest til det tilgrænsende Fitje i Søndhordland. Uden sammenligning daarligst er det omkring Bergen liggende herred AarStad, hvor vernedygtigheden ikke staar synderlig over gjennemsnitsvernedygtigheden i vore østlandske byer. Det er ogsaa ved siden af Fjeld det af fogderiets herreder, hvor gjennemsnitshøiden er mindst. Uagtet Nordhordlands befolkning hører blandt de mindst verne- dygtige i vore landdiStrikter, skal den dog udmerke sig ved en sterk helbred, og det Skal hyppig hænde, at fiskerne fra disse distrikter gaar 14 dage med b1odforgiftninger — der i den halve tid vilde have dræbt en almindelig mand —— inden de søger lægehjælp. De skildres forøvrigt af læger som smaalemmede mænd skjønt med en muskelsterk overkrop, men med en forholdsvis lidet udviklet underkrop. De er som følge heraf ikke anlagt for lange og anstrængende mar- scher, men skal forøvrigt være pligttro soldater. Deres liv paa havet har lært dem at være snarraadige, paalidelige og lydige ligeoverfor høvedsmandenS befalinger.* Det er selvfølgelig meget almindeligt, at fiskere mister livet under sin bedrift paa søen; og den fare, de saaledes daglig Ser under øinene, gjør, at de bliver fortrolige med
- For et Snes aar siden hændte det paa ens feltmanøvre ved Bergen, at
en soldat fra Herlø var stillet paa post paa et afsides sted. Man glemte imidlertid skildvagten, da afløsningen skulde gaa, og først efter halvandet døgn erindrede man ham. I al denne tid havde soldaten fra Herlø staaet i urokkelig aa sin post i regn og slud uden anden mad end et par smørrebrødE) som han havde faaet af en kone, der tilfældigvis gik forbi. (Meddelt af Sogneprest Pedersen fra Herlø). ’
