. Voss HERBED. 805 I gaardene Sætermark skal der være en stor hule kaldet Graafieldshulen Hvorvidt de tidligste eiere af gaarden har staaet i slegtskabsforbindelse med Finnen-gaards besiddere, er en gjætning, som faar staa ved sit værd. Den ældste eier, som kjendes, var Odd, der nævnes 1293, o var en broder af Holrod paa Ringeim. Odd havde to sønner-, Halle og Odå, af hvilke den førstnævnte, der nævnes i aarene mellem 1308 og 1315, arvede Rogne. Efter dennes død eiedes gaarden af hans ældste søn Odd, der var gift med Bryn- hild Sigurdsdatter. Denne overlevede ikke alene Odd, men ogsaa sine med ham avlede børn og kom saaledes ved arv ibesiddelse af gaarden. Brynhild var anden gang gift med Valthjov Baardssøn,“ der døde før hende, og i aaret 1375 overdrog hun gaarden til Jørund Arnessøn — hvis slegtskabsforhold er omtalt under gaarden Ringeim — mod at erholde underholdning hos ham. Jørund Arnessøn, der var gift med Gyrid Kolbjørnsdatter fra Onareim og som boede paa gaarden Foss i Hjelmeland i Ryfylke, skjænkede 1402 paa sit dødsleie gaarden Rogne til Haavard og Odd Botolfssønner paa Finnen som deres rette odelsgaard. Ringeim, store, nedre, indre og lille. Skyld 48.1s. Største brug 7.va. “ Gaarden havde allerede den første gang, den nævnes, flere eiere. I 1293 omtales Holrod, en broder af Odd paa Rogne, som gaardene eier; men sam- tidig med Holrod sees hans maag Andres Paalssøn at have været bosat her. Noget senere (1330) eiedes gaarden for en del af en Arne Jø1—undssøn, hvis sønner Jørund og Erlend arvede den efter ham. Samtidig med Arne nævnes Halstein Baardssøn som medeier i Ringeim. Dennes datter, Thurid, e tede Erlend. som kom i besiddelse af hendes arvelod i Ringeim. Denne af hængedes 1371 af Erlend til J ørund, der noget senere ogsaa kom i besiddelse af Rogne. Flatekvaa]. Skyld 16.6ä. Største brug 8.10. Saude. Skyld 20.44. Største brug 8.38. l Gaarde syd og øst for VosSevandet og Lønevand, fra vest mod nordost. Liland. Skyld 8.ä5, ét brug. Gjelle i Bordalen. Skyld 13.V4. Største brug 6.?V. Her boede i slutningen af det 18de og i begyndelsen af det 19de aar- hundrede en merkeIig, kunstnerisk begavet slegt, nemlig de tre brødre Knut, Nils og Brynjulf Gje le, der alle havde drevet det temmelig vidt som malere, billedskjærere, smede og guldsmede. Et par af dem havde været medi udkommanderingen til Holsten 1758—62 og havde her havt anledning til at lære noget af hvert. Videst drev Knuts søn Odd Gjelle det. Han tegnede blandt andet fortrinlige karter og besad saa gode indsigter ilandmaaling, at han i længere tid forestod udskiftningsforretningerne i sit distrikt. I mate- matik og astronomi var hans kundskaber saa omfattende, at de vakte den lærde bergensrektor Arentz’s høieste heundring.“ Odd, der var født 1767, døde 184O.
- En anekdote herom, fortalt af prof. Kristofer Hansteen, som berigtigelse
af en meddelelse i Goldschmidts Nord og Syd, findes i Ohristianiaposten no. 461 for 1849. Odd kommer ind til rektor Arentz og beder om at faa laane et matematisk verk, formodentlig over nogen gren af den høiere matematik. A. siger forundret: »Ser I visselig, min gode mand, I forstaar saa vist ikke den bog.( Odd fortæller da, at han paa egen haand har sat sig ind i den elementære matematik, og han vil derfor forsøge. Han løser derefter rigtig den ene opgave vanskeligere end den anden, som rektoren forelægger ham. Saa spørger denne: »Hvor- ledes vilde I bære eder ad, ifald I erholdt en ligning; hvori den ube- kjendte størrelse forekom som eksponent?( Uden lang etænkning svarer Odd: »Ja, so lyt eg vel ta fat paa logarithmen daa.( »Ser I visselig-, min ven,( siger ArentZ, »I har for Gud retI Der har I bogen.( søndre Bergenhus amt. 2O
