ULVIK HEBBE1). 263 Solsibækken falder ud i Skrulsvand gjennem en fos, som kaldes Smedlefossen. Fossen har faaet sit navn af, at den falder ud i vandet stødvis og da med et sterkt smæld. Der er omtrent et minut mellem hvert stød. Grun- den til denne eiendommelighed ved faldet er den, at bækken umiddelbart før den styrter ned i SkruIsvand, falder ud i en jættegryde. Naar denne er bleven fuld, vælter vandet pludselig med magt ud over randen af jætte- gi-yden, hvorpaa der atter indtræder en kort stans, indtil jættegryden igjen bliver overfyldt. . Ustekveika, der er ki1deelv til Hallingda.elvens bie1v Usta, udspringer nordvest for Hardangerjøklen og rinder nord for denne gjennem —flere vande,. indtil den træder ind i Hol i Hallingdal. Længde inden herredet 25 km. Mo1daaen, Aurlandselvens kildeelv, udspringer paa Vestsiden af Hal1ingskarven og rinder gjennem flere smaavand, indtil den træder ind i Sogn. Længde inden herredet 20 km. Vande. I herredet findes der navnlig paa fjeldene nord og øst for 0safjorden og Ulvikf jorden et meget stort antal vande, hvoraf de fleste dog er ganske smaa. De største er So1sivand under Skaarafjeld 1.v2 km.2 Langevand. øst for 0safjorden, 2.21 km.2 Finsevand’i Ustekveikas da1føre, nord for Hardangerjøk1en, 1.v9 km.2 Vand ved Finselægret 1.o6 km.2 Skrulsvand mel- lem Skaarafjeld og Vasfjæren O.8ä km.2 Klevevand paa grænsen af Aurland 1.os km.2 Flakevand 0.so km.2 Dette vand, der er 2 km. langt og omtrent IZ2 km. bredt, er et af de høiest beliggende vande i Norge. Det ligger nemlig paa selve Hallingskarvens ryg i en høide af 1600 meter eller kanske mere. Det har sit afløb gjennem Hallingdalselven. Mange af vandene i den nordligste del af herredet mod græn- sen af Aurland og Hallingdal er i kolde aar islagte. hele som- meren. FiSket. En stor mængde af vandene paa fjeldene i Ulvik skal være ganske fisketomme, blandt andre Slondalsvand og Skruls- vand. I det lille tjern ved Osasæteren findes der meget fisk, men af ringe størrelse. Ogsaa i en del af vandene henimod grænsen af Aurland er der fisk, men intet af vandene har ord for at være synderlig gode fiskevand. Stokkevand og Solsivandet, syd for Skaarafjeld. skal dog være ganske gode fiskevand. 0gsaai Ulvik- elven og i et par mindre elve i 0sa findes der ret godt ørretfiske. Myrer. I Finsedalen og nærliggende dale findes der en del myrer; ellers er der for største delen tørt fjeld, hvor dette ikke hele aaret rundt er dækket af sne. Bræer. Omtrent 144 km.2 af herredet er dækket af snebræer. De største af disse er Hardangerjøk1en, der er omtalt under Eid-
