gaaende 1 en høide af mellem 11 og 1200 m. Det samme er til- fældet paa den t1l Kristiania st1ft hørende del af Vidda. En und- tagelse danner som man ser Nordmandslaagen, der ligger adskillig hø1ere end de øvrige vande paa den t11 Bergens stift hørende del ligger bet; del1g lavere To erne naar 1 regelen en høide af mellem ]350 og l45O m De ligger tsaa omtrent 259+rn. over plateauet eller noget hø1ere over dette end tilfældet er paa den Kristiania stift t1lhørende del af Vidda En undtagelse danner Haarteigen, der l1gger 550 meter over den nærl1ggende Sollemdalsæter. Denne ligger dog 1 en temmelig dyb dal og selve Haarteigens top, der falder næsten lodret af til alle sider hæver sig neppe mere end 25O m over den hø1tl1ggende fod hvorfra den reiser sig. H aarte1gen er kun best1gel1g paa to steder og ogsaa fra disse vanskelig. Oppe paa den temmel1g flade top ligger der et lidet tjern, der dannes af den sne som samler s1g der om v1nteren Fra Haarteigen har man en overmaade vid udsigt. Man ser Hardanger- Jøklen Hall1ngskarven lave brunl1ge bønder øst over hele “Hardangervidda, til Ustedalen Skurdalen Dagal1en 0pdal og maaske længer mod øst. Man ser endvidere Lan esøen l1dt af BJørnesfjorden og en del af Nordmands- laagen fjeldene ve Man-vand T1n og Gausta fjeldene i Rauland, fjeldene h1ns1des Grungedal og Haukel1d helt til Sætersdalen, Sauerflot, Nupseggen, Storefonn Solfonn, Ruklef’onn og et utal af høie fjWelde, fonner og spalter mod Oddadalen. Mod vest ser man Kinsaakvolvvand og bag dette Tresfonn, og talrige andre fonner og fjelde, og hinsi(les disse Folgefonnen i hele sin længde. Mod-nordvest og no1d ser man de mægtige Kinservikfjelde, fieldene ved Utne, fjeldene ved Vikør, fjeldene ved Graven og Voss, Vasfjæren, Joste- dalsb1*æen, Oninaas, Reml)isdalsf;jeldene og StOrskaVlen, Fjorden’ ved Simo- dalen, det graaskurede, vegetationsløse Hæreidberg mellem Simodalen og Eidfjord, Eidfjordvand, Hjelmodalens spalte, Veigdalen, Grananuterne og endelig Finnebottenvand ret under sig. I fuldstændig klart veir skal man endog kunne se havet udenfor Ryfylke og udenfor Stat. Uagtet den vide udsigt man faar over Hardangervidda fra Haarteigen, sees den fra den østlige del af Vidda kun fra gunstig beliggende steder. Først naar man kommer op paa plateauet vest for Nordmandslaagen, begynder dens høie, cylinderf“ormede taarn at spille hovedrollen ved siden af Hardangerjøklen,. Grananuterne, Solfonn, VasdalSeggen, Nupseggen og andre snedækte aa den S dlige W—og-xestlige.d.e.Läaf Vidda. Øst Or Nordmandslaagen og Joiå“ëidälen danner Hardangerjøklen det alt beherskende punkt i landskabet. Ved siden af denne ser man ogsaa hyppig Halling- skarven, Oninaas, Vasfjæren og Gausta. “ 252 Søm)BE BEBGENHUS AM‘r. af Vidda, og Kinsekvolvvand paa den vestligste del af plateauet, der .., . g ’ ’ . g . . D Fra Fagerlinuten har man en af de videste udsigter paa Hardangervidda. Man ser herfra KinserVikfjeldene, Gr tingdalens skar, fjeldene hinsides Vikør, fjeldene hinsides Graven og Voss, §fasfjæren, Oninaas, Rembisdalsfjeldene, fjeldene nord for Osaf’jorden, Hardangerjøklen, hele Vidda mod syd og øst — mod vest er udsigten dækket af Grananuterne og andre høie fjelde —, Syssenvand, store og lille Skiftesø, Ustetinden, fjelde ved Laageliberget og Dagalien, Skrækenfjeld, fjeldene ved Nordmandslaagen og fjeldene i in og Rauland, og Gausta, høit over alle sine omgivelser. Kommer man hen paa den sydlige top af Fagerlinuten, forsvinder fjeldene i nord, Hardangerjøklen undtagen, hvorimod Haarteigen kommer frem.
