EI1)FJoB1) HERRE1). i249 iskjælder. Forskjellen mellem temperaturen i dette kuldehul og udenfor var omtrent den samme som ved kuldehuller-ne paa Opeda1 i Ul1ensvang. Ogsaa ovenfor vandet skal der være et kuldehul. Paa en plads under La-greid bor en mand, der i sin ungdom var be- kjendt for sin styrke. Han skal have baaret en ko paa ryggen op til sæteren En anden gang kastede han, med en tønde rug paa ryggen, en sten, som man pleiede at bruge som løftesten for at vise sin styrke, over kirkemuren. Endnu i 64—aarsalderen skal han have dræbt en aarsgammel kvie med et nævesIag. Hæreid. Skyld 18.94. Største brug 2.6å. Baade paa Hæreid og de omliggende gaarde er der gravfelter. Ovenfor vandet. W Sæbø. Skyld 24.—Yä. Største brug 3.64. Garatun. Skyld 10.so. Største brug 5—32. Ogsaa paa gaardene heromkring er der gravfelter. Navnlig er der tal- rige nu for størstedelen udgravede bange paa morænen foran indgangen til Maabødalen., Paa den nærliggende gaard Lilletun stod der en stue, der blev nedrevet for 4 å 5 aar siden. Den var Sandsynligvis fra det 16de aarhundrede. Et bord gjort af en eneste pIanke, der stod i huset, var 3.15p m. langt og 1 m. bredt. Syssendalen (Garen). Skyld 7.31. Største brug 3.(;V. Det heder, at Syssendalen i fordums tid skal have været tæt bebygget; men at den skal være bleven lagt øde under den sorte Wdød. De første ny- byggere skal være kommet fra Hallingdal. Ny bebyggelse fandt først sted for henved 2O0 aar siden. I matrikulen for 1699 nævnes ingen gaardei denne —dal. Gaarden Syssendalen omtales tørst i 1713, Maurset 1758, Fet 1760 og Høi 1763. At dalen i en fjernere fortid endog helt op i den hedenske tid har været beboet, og at sagnet forsaavidt medfører sandhed, er vistnok -utvivlsomt. Der findes saaledes gravhauge baade paa Syssendalen og den ligeoverfor liggende gaard Fet. Ogsaa paa den øverste gaard i dalen, Maurset, skal der have været gravhauge. Paa gaarden Aastestølen vises der spor efter gamle hustomter og agerrenner. Her er ogsaa i en haug fundet en kvernsten, og paa flere steder er der store masser af cinders efter brænding af myrmalm, saaledes fra Fet og Maurset. Her findes ogsaa kulmiler, og i enkelte af dem ligger endnu hele kulmængden urørt. hvilket giver sagnet om, at dalen ved den sorte død eller en anden begivenhed pludselig har mistet sin befolkning, en del sandsynlighed. Sagnet fortæller ogsaa; at der paa gaarden Syssendalen har staaet en kirke. Nogen egentlig kirke kan her neppe have staaet, da der intet gudshus omtales paa dette sted i’ middelalderen. Maaske her dog kan have staaet et lidet kapel. Tveit. Skyld 20.6v. Største brug 3.83. Her findes et kuldehul inde i uren. Ved 19 grader Celsius udenfor under overskyet himmel, var der 5 a 6 grader inde i kuldehullet. Den samme forskjel fandt jeg i et kuldehul længere nede i dalen ved gaarden Sæ. Ved de herværende kuldehuller er der ikke bygget noget skur udenfor hullet. Her er nemlig selve rummene inde i uren under fjeldet saa store, at de kan bruges som iskjældere. Kulden strømmer ind idisse rum fra dybere liggende snevringer og hulrum i uren. — Saavel paa Tveit som aa Sæ og andre steder i herredet findes der røgstuer, der dog er forandred)e. Særlig merkelige er ingen af dem. Kjeaasen. Skyld O—91. Største brug O.4v. Kjeaasen hører vistnok blandt de gaarde i Norge, hvortil der er den besværligste og vanskeligste adgang. Den ligger paa nordsiden af Simodalen
