218 SØNDRE BERGENHUS Anm. “ omstændigheder. som taler derfor; men som her ikke videre skal berøres. Den mand, hvem æren nærmest skyldes for frugtavlens ud- vikling i den nyere tid, er presten H. C. Atche. sogneprest til Kinservik. som prestegjældet da hed, fra 1757—l771. Han plan- tede de to første moreltrær i fjorden i Ullensvangs prestegaards have, hvor de har staaet til de sidste aar og baaret rigelig af de skjønneste bær. De var i sin tid prestegaardens største herlighed og gav i aarenes løb et udbytte, som sammenlagt vilde langt over- stige gaardens værdi. Det er den samme mand, som indførte potetens dyrkning paa vestlandet. Det siges ogSaa, at han var den første. der begyndte at forædle trær her, og at folk langveis fra kom til prestegaarden for at Se dette-under i naturen. Hans elev i denne henseende skal den bekjendte og høist fortjente klok- ker i Ullensvang, Hans Olsen, have været; fra ham spredte kunsten sig efterhaanden videre og videre. Men endnu har man paa sine steder gamle æbletrær, der benævneS;,Podæbler“, hvilket navn tydelig viser, at de stammer fra en tid, da det var en merk- værdighed og sjeldenhed at pode. 0mkring 1800—tallet skal dyrk- ningen af keiserindepærerne, der senere fik saa stor betydning, især da man gjorde den erfaring, at de trivedes godt, naar man podede dem ind paa asal, have taget sin begyndelse; Tobias Hald Eidnæs nævnes som den, der gik i Spidsen her. I 1792 kom de første gravenstentrær til fjorden; i dette aar sfik den senere stor- tingsmand Johannes Pedersen Aga 2 trær fra Hamburg, hvilke plan- tedes paa Aga og blev modertrærne for gravenstentrærne i fjorden. Det ene træ blæste ned i en storm, men det andet har staaet og staar endnu paa sin plads, bøiet af aarenes vegt. Af andre mænd, der fortjener at omtales i denne forbindelSe, skal her nævnes: Lars Larsen Bleie og presten Vilhelm Koren, der paa Ullensvang prestegaard anlagde en planteskole og derved gjorde meget til at fremme havedyrkningen.** — Dette er i korthed frugtavlens historie i Sørfjorden. Kaster man saa blikket paa dens nuværende tilstand, maa det sigeS, at meget er gjort til dens udvikling.i de sidste aar, og sammenlignet med andre bygder i landet staar den meget høit, skjønt naturligvis meget staar igjen at gjøre. Naturen selv har skabt Hardanger og da Særlig Sørfjorden til en stor frugthave. Den trange fjord med de høie fjelde rundt om, der luner for vindene, byder en sommervarme, der er tilstrækkelig til at modne de almindelige nordeuropæiske og tildels mellemeuropæiske frugter. Den milde vinter, hvor temperaturen sjelden falder mere end et par grader under nul og i en stor del af vintertiden holder sig ved — C I begyndelsen af nærværende aarhundrede var frugtavlen allerede ret bety e1ig. I »Budstikkenc for 1818 meddeler dprovsten HertZberg, at man i de frugtbareste aar —solgte 14 a 16 hundre e tønder æbler fra reste- 9jæ1det, og 4OO tønder kirsebær. Æblerne solgtes for det meste i BIergen, Stavanger og Kristiansand. J . V.
