214 SøN1)RE BERGENHUS AMT. aar 1800. I kirken findes endnu blandt andet et røgelsekar af bronce, gamle krusifiks. hvortil der ofredes — se nedenfor —, et par helgenbilleder, flere vokstavler, malede trætavler og alterskabe, tildels fra den katolske tid. “ Et enkelt brudstykke af et maleri er fra omkring 12OO og et andet, der nu er paa Bergens musæum, fra midten af 14de aarhundrede. Desuden er der en del knæskinner, knær, hænder og arme af træ, der skal være efterladt af syge folk, der er blevne helbredede. Altertavlen er fra 1629 og er udført af en maler fra Breslau, Gotfrid Hendtzchel. Døbefonden er fra 1625 og skjænket kirken af en adelig dame Elisabeth Bryscke. Prækestolen er fra 1627. I aarene 1635—38 undergik kirken en grundig reparation. Der blev da indkjøbt 13 tylvter bord, som for 15 rdlr. blev kjørt over Røldals fjelde ned tal årandet. Der var altsaa ogsaa den gang mangel paa bygningstømmer i øl al. Røldals kirke ansaaes fordum for en særlig hellig kirke, til hvilken man foretog valfarter for at blive helbredet fra sygdom og gjorde løfter, naar man var i nød. Allerede i 1622 skrev biskopen i 0slo, Nils Glostrup, i sin visitatsbog, da han besøgte Vinje i Telemarken. 1Her berettede mig presten, at der dreves et stort afguderi i Rellsdalen, som er anneks til Sul- dal udi Stavanger stift, med et krucifiks, som almuen søger, naar dennem nogen sy dom aakommer.c Tavlen paa Væggen naVngav dem, der var bleven he?brede(fe ved kirkens undergjørende kraft. Pilegrimene bragte naturligvis talrige gaver og kostbarheder til kirken. Dette gjorde en kaptein, senere oberst von Krogh i Vigeda1 sig indbringende, idet han ved det under kong Fredrik IV. foranstaltede store Salg af norske kirker kjøbte de fleste kirker i Ryfylke og blandt disse ogsaa Røldal kirke. For Røldal kirke skal han have givet 1OO daler og benyttede sig derpaa af eierens ret og bortførte fra kirken det meste af det sølv, som fandtes der. Naar det heder, at der skal have været to kløver fulde, er dette dog utvivl- somt en voldsom overdrivelse. Enkelte af de mindre værdifulde af de kalke o. s. v., han havde taget fra RøIdal kirke, skal han have anbragt i kirker, han havde kjøbt i Ryfylke-, og til gjen “ld tilbyttet sig kostbarere kar, som han fandt “i disse. 0berst von Krogh gåde i 1753. Efterat han havde skilt kirken ved, hvad der fandtes der af værdi, over- lod han til dennes forrige leilændinger at sørge for den, og disse gjorde si den nu paa sin side indbringende ved at tage til indtægt, hvad der kom ind ved valfarterne. Disse vedvarede ligetil 1835, inden der blev gjort ende paa dette uvæsen. I dette aar hændte det, at sognepresten og provsten lørdag den 6te juli kom op til Røldal, da der var berammet provstevisitats til den følgende dag-. Den 6te var imidlertid — efter gammel stil — St. Hansdag og Røldals fornemste festdag. Da presten om aftenen var kommen iseng, hørte han til sin overraskelse kirkeklokkerne rin e, og da han saa ud, opda- gede han, at der lyste ud af kirkens vinduer. §ian skyndte sig nu at staa op, hentede provsten og begav sig sammen med denne op til kirken. Her gjemte de sig i halvmør et i baggrunden og saa nu, hvorledes røgelsekarret blev svunget ganske paa katholsk vis og krusifikset lænet op til alteret. Pilegrimene drog nu rundt dette og tørrede med et linklæde af den under- gjørende sved, der skulde findes paa billedets pande og ansigt, medens de nedlagde sine ofre, som kirkeeierne senere delte sig imellem. Pilegrimene forlod derpaa kirken og drog umiddelbart efter fra b gden. Det hed nemlig, at man, for at faa nytte af helgenbilledets under ørende kraft maatte komme til bygden efter solnedgang og have forladt den før solop- §an(g. Det er sandsynlig, at kirkeeierne har udtænkt denne regel for at in re pilegrimene fra at faa tale med bygdens egne folk, som alt forlængst havde ophørt at tro paa miraklerne. Provsten fik nu sat en stopper for
