...—K P 172 søm)BE BERGENHUS AMT. SaltVandSfiSket. Af laks og søørret er der i femaaret 1888—92 solgt for gjennemsnitlig 78O0 kr. aarlig og af hummer for lidt over 5000 kr. Hummerfisket er dog gaaet jevnt tilbage. I 1888 solgtes der for 750O kr., i 1892 for 2500. Af bris1ing og smaasild blev der i 1889 og 9O solgt for 200 a 250 kr. aarlig. I 1888 blev der solgt for 32 OOO kr. i vaarSild og i 1889 for 2500. Senerehen er der ikke fiSket vaarsild til salg. I 1888 fiskedes og solgtes der ogsaa af anden slags fisk for 2700 kr. Senerehen er intet udbytte opført for dette fiske. I 1888 deltog 500 fiskere fra Fitje i fed- sildfisket med et udbytte af 25 OOO kr. Senerehen har ingen fiskere fra herredet deltaget i dette fiske. Derimod deltog i skreifiskerierne i 189O 50 fiskere med et udbytte af 2750 kr., i 1891 35O med et udbytte af 810O kr. og i 1892 150 med et.udbytte af 5000 kr. I de talrige sund og viker, der findes mellem smaaøerne i dette herred, fandtes der tidligere en stor mængde østers. For 3O aar siden kostede østersen her 1 Spdlr. (4 kr.) tønden. Af amtetS Storthing-Smænd har ingen været fra Fitje. Topogr-afi. Fitje bestaar af øerne rundt om Selbjørnfjorden. Den største del af herredet indtages af den nordvestlige halvdel af Stordøen 115.ä4 km.2 med 1223 indb. Endvidere hører til herredet den sydlige del af Hofteren og Selbjørnøen, henho1dsvis 14.oå km.2 med 254 indb. og 13.82 km.2 med 185 indb., og desuden 17O andre øer og holmer. Af disse øer er 86 bebyggede. Den største af dem er Ølfarø 6—14 km.2 med 93 indb. Det indre af Stordøen er opfyldt af høie og nøgne fjelde, hvis største toppe dog falder i Stord herred. Mod øst efterlader fjeldet kun en smal dyrket rand langs Langenuen. Mod vest er det bebyggede jordSmon paa de fleste Steder lidt bredere, og der er et temmelig vidtStrakt eng— og agerland omkring Fitje kirke. Ogsaa langs bredderne af Storevandet, der ligger i en meget aaben dal, er der temmelig vide og veldyrkede strækninger. Den nord- ligste del af fjeldpartiet i øens indre er temmelig fladt og danner et jevnt høideplateau. Længere mod syd og vest er det derimod sønderrevet af mange skar og korte dalfører. Et par af disse er bebyggede. Fraseet en smule skog langs Langenuen og i nær- heden af Storevandet er den Fitje tilhørende del af Stordøen saa godt som skogbar. Alle smaaøerne er klippefulde, men lave og paa et par und- tagelser nær næsten fuldstændig træbare. Kun hist og her ved gaardene, der som grønne pletter ligger Spredt mellem klipperne, vokser der et par forkrøblede trær. Fjeldknauserne er i regelen kol1ede, men falder hyppig steilt af mod vest. Selbjørnøen og Hofteren vil i sin helhed blive omtalt senere under Nordhordland. De er ligesom smaaøerne klippefulde. Paa Hofteren har fjeldene en respektabel høide.
