160 SøNDHE BERGENHUSi AmT. “ Fabrik— og grubedrift. Grubedrift findes ikke i herredet. Der har dog været anstillet forsøg paa flere steder baade med jern, 1svovlkis og kobber. Paa Skjeljevik ved Flakkevaagen blev der for en tid siden gjort forsøg med skjærpning af svovlkis (kobber?) og en begyndende drift kom istand. Den indsti]1edes dog for et par aar Siden. Der er nu skjær-pet her paa nyt. Ogsaa paa prestegaardens grund dreves der for 15 a 16 aar siden paa kobber og svov1kis. Driften blev dog indstillet efter kort tids jforløb. Skal man tro presten GhriSties indberetning af 1743 Skal der paa Guldøen overfor Tysnes prestegaard i sin tid have været skjærpet efter guld, og et hul paa et par favnes længde være indmineretLi fjeldet paa dettes østside. 1 Af fabriker findes her kun et kalkbrænderi ved Flakkei Onareim med 7 arbeidere. Det drives med Stenkul, en bedrift, som alt begyndte for omtrent 2O aar Siden. Tidligere var der marmorbrud i Tysnes. I en indledning til en geografi over Bergens stift fra begyndelsen af forrige aarhundrede (findes paa universitetsbibliotheket Som manuskript), omtales marmorbruddet paa Selø som et af de største verker i landet, hvor der brødes b1okker af blaa og hvid marmor,— der Var større end ved noget andet verk i amtet. I presten OhriStieS indberetning af 1743 om- tales ikke marmorbruddet paa Seløen, hvorimod han fremhæver, at der paa øen Skorpen og-i paa ElSakerneSset ved Onareim findes marmor, der bruges til at brænde kalk af. Denne kalkbrænding har i sin tid havt-et betydeligt Omfang i Onareim. I femaaret 1851—55 brændtes der saaledes kalk paa ikke mindre end 9 gaarde, samtlige beliggende syd for Onareim kirke. Men efter hvert som veden blev koStbarere, indskrænkedes driften. Fra- seet kalkbrænderiet paa Flakke, der bruger Stenkul, er alle kalk- brænderier i Tysnes nu nedlagte. Længst vedblev kalkbrænderiet paa.Seløen. Forhen dreves her et betydeligt baadbyggeri;:men dette op- hørte for 20 a 25 aar Siden. En Stor del af de baade, Som byggedes i Tysnes herred, solgtes til folk paa Orknøerne og Shetlandsøerne. Denne handel er af gammel oprindelse og skriver sig maaske helt fra den tid, da disse øer tilhørte Norge. I en beskrivelse over Bergens stift af 1714 fortælles der, at der ved Godøsund kommer ind mænd fra Hetlandsøerne og ()rk,nøerne for at kjøbe trælast og baade, og i en indberetning af presten Christie fra 1743 hedder det, at der hvert aar om sommeren kom en a to hetlændere (folk fra Shetland eller som det ogsaa kaldtes Hetland) for at afhente baade. I femaaret 1856—60( byggedes endda Hjeltebaade; men 1O aar senere var denne trafik ophørt, og de baade, som byggedes i dette tidsrum, solgtes til„ind1ændinge. Senerehen isyttiaarene dreves der en del jagtebygning i Tysnes., . . „ SkibSfart. Tysnes havde i 1893 64“ fartøier paa„tilsammen 3029 tons drægtighed og med 815 mands besætning.
