146 SØNDRE B1:BGE111HUs Anm. ned i fonnen i henholdsvis 4, 22Z3 og 1IZ3 meters dybde, fandt han paa intet sted lavere temperatur end 1Z2 eller 1 grad. Længere nede i bræen er sandsynligvis temperaturen høiere, og der er grund til at formode, at bræen smelter fra neden af og i det indre, medens den stadig fornyes fra oven. Der maa foregaa betydelige bevægelser og forskyvningeri fonnens indre; thi da prof. Sexe grov thermometrene op om som- meren 1861, fandt han dem i en ganske anden afstand fra hver- andre indbyrdes, end de havde havt, da han lagde dem ned om sommeren 1860. Der findes paa Folgefonnen, ligesom paa andre bræer, sprækker, undertiden af betydelig bredde og ligetil 3 km.s 1ængde. Disse sprækker findes i reglen ved udkanterne af bræen, sjelden paa dens øvre flade. Prof. Sexe har maa1t dybden paa flere af rev- neme, men har intet sted fundet større dybder end 18 meter. Han tror dog ikke, at han overalt har naaet reVnens bund med loddet. Det har oftere hændt, at der er faldt baade heste og folk ned i bræen. I Mauranger styrtede saaledes, fortæller — prof. Sexe,A en mand ned i en saadan revne. Man savnede ham og opdagede, hvor han var styrtet ned, paa en stav, som stod igjen i sneen. Det lykkedes ogsaa at faa ham trukket levende op, efter at han havde siddet henved et døgn nede i sprækken. Da han kom op, fortalte han, at der susede en elv under ham og at der var dyg- tigt koldt dernede. Ogsaa heste er styrtet ned i bræen. Det har hændt, at man har faaet en hest levende op igjen; men dette maa betragtes som et særligt held. Oftere er de gaaet redningsløst tilgrunde. Paa overgangen mellem Tokeim ved Sørfjorden og Gjerde i Mauranger, hvor færdselsveien fra gammel tid har gaaet, skal der være sprækkefrit. Hist og her ved udkanterne af fonnen findes der en skjær- gaard af nøgne, hvidskurede klipper. Navnlig ved fonnens nord- side er denne graa skjærgaard bred og iøinefaldende. Naar man ser den i afstand fra en høide paa den anden side af fjorden, vil man øieblikkelig blive opmerksom paa den paa grund af dens graa- agtige lyse farve, sammenlignet med de øvrige mørkere fjeldpartier. Man faar det bestemte indtryk, at dette fjeldpartis eiendommelige udseende skyldes isens virkninger. Rundt F olgefonnens rand er der talrige bræer; men de fær- reste af disse skyder sig helt ned i dalene. De holder sig som oftest paa fje1dets rand. De større bræer er ofte smudsige og hist og her dækkede af jord og sand paa overfladen; men inde i revnerne, saa vel i disse bræer som paa selve fonnen, udmerker isen sig ved sin pragtfulde, dybe, himmelblaa farve. Den har i revnerne denne azurb1aa farve, selv naar himlen er overskyet. De største og vigtigste af Fo1gefonnenS bræer bliver omtalt under de enkelte herreder, hvor de hører hjemme. De e1ve, som
