144 SØNDRE BERGENHUS .mT. 1 Æx1cs sɔg11.1 A Ænes kirke er en Stenkirke med 215 siddepladse. Kirken, der har hjørner af klæbersten ligesom Kvinnherred kirke, skriver Sig Som denne fra middelalderen. I kirken findes et lidet flytbart marmoralter fra middelalderen. Det brugtes til at sætte kalken og monStrantsen paa. Kirken eies af Rosendals indehavere. Gaarde fra syd mod nord. Ænes. Skyld 22.29. De tre største brug henholdsvis 7—48ǫ 7.o3 og 7.o3. n Gaarden tilhørte l181 en bonde ved navn Gaut, der blev stamfader for en æt, der spillede en fremtrædende rolle i kong Sverres og hans eftermænds dage. Gaute sønner Jon og Munaan var tilhængere af kong Magnus Erlings- søn. Den sidste deltog i slaget ved Fimreite i NordtZjord, hvor kong Magnus blev slagen af Sverres mænd. Munaan førte skibet Reinen og spillede en fremtrædende rolle i slaget. Jon havde tre sønner, Arnbjørn, Askel, biskop af Stavanger, og Gaut. Den sidste er omtalt under Mæl (Rosendal). Arn- bjørn Jonssøn va.r bleven opfostret af biskop Nikolas af 0slo, og af denne grund kom hans virksomhed til at tilhøre Østlandet. Han nævnes hyppig under tronstridighederne, idet han som en af hovedmændene deltog i baglernes reisning som støtte for Magnus Erlingssøns angivelige søn Erl1ng Steinveg og bisp Nikolas søstersøn Filip Simonssøn. 1218 slog han som befalingsman paa Tunsberg sammen med en anden høvding fuldstændig Slitungernes parti ved Gunnarsbø i byens nærhed efter enhaardnakket kamp, hvori han blev saaret. Da baglernes parti det samme aar opIøstes, sluttede Arnbjørn med andre høvdinger sig til Haakon. Da Ribl)ungerneS parti reiste sig, havde han som lendermand i Borgar- syssel og befalingsmand i Tunsberg det hverv at forsvare Viken og Vestfold mod deres angreb. Da det kom til brud mellem kong Haakon og hertug Skule, svor han kongen fornyet troskabsed. Han var en af anfø1—erne for Birkebeinerne i slaget ved Laaka “i Nannestad 1240, hvor disse blev fuld- stændig slagne af hertug Skules tilhængere, Varbælgerne. Han døde kort efter paa fæstningen Valdisholm i Glommen iEidsberg sogn i Smaalenene Af gaardens senere eiere kan merkes den under gaarden Seim omtalte fru Anna Kristofersdatter Rustung, Skottefruen kaldet, der i slegtsbøger nævnes som gaardene eier. I den første halvdel af det 17de aarhundrede tilhørte den Axel Mouat til Hovland som .l)ondegods. 1651 beboedes den at dennes negte søn, Anders Mouat, og kom senere,i 1661, da bar-on Ludvig RosenkrantZ kjøbte den, ind under Rosendal baroni. Paa Ænes stod der endnu i 1840 et gammelt stenl(ors. g Fureberg. Skyld 6.6v. Største brug 6.29. S Sundal. Skyld 15.68. Største brug 8.14 og 7.ä4. Gjerde, øStre. Skyld 3.v4. Største brug 8.4s. I nærheden Skal der ligge 5“å 6 gravhauge. “ W I den nærliggende gaard Øvrehus’s udmark ligger der en urd, som kaldes Bjødlurden. Om denne har Sagnet fortalt, at der skulde ligge begravet en mand, der i sin tid kom bort, men som man mente skulde være dræbt af den daværende eier. Merkelig nok skal man,— efter hvad Haukenes fortæller i sin bog om Kvinnherred, for omkring 25 aar siden virkelig have fundet en b’en1—ad i urden. M p Aarsand. Skyld 6.2o, ét brug. Aarvik. Skyld 7.4Ox ét brug.
