J42 SøN1)RE BERGENHUS AMT. med Amund Lauritssøn Dahl til Sandvigen og Malkenes. Senere eiedes gaarden af sønnen Kristofer Dahl, der skriver sig til denne gaard 1599 og 1600 og“var gift med sit søskendebarn Kristine Fridag, der var datter af lagmand Axel Fredrikssøn Fridag og Else Kristofersdatter Rustung i dennes andet giftermaal. Efter Kristofer Dahls død gik den over til hans moster fru Anfna Kristofersdatter Rustung, der hertillands gik under navnet »Skotte ruen«. . W “ Hendes skjæbne var ikke mindre merkelig end hendes faders og bro- der Ennos. Hun blev i sin ungdom trolovet og rimeligvis senere gift med den bekjendte J ames Hepburn, jarl af Bothwell, Skotlands storadmiral. Den tro- løse jarl forlod hende dog snart, og Anna vendte tilbage til sit fædreland og kom i 1565 til Norge med pas fra Maria Stuart, ved hvis hof hun maa have gphol1dt sig-, nået ålronni“ngen i passet roser hende for den troskab og lydighed, un ar vist en e. “ Senerehen i 1566 blev jarlen af BothweIl gift med Jane Gordon; men skilte sig kort efter ogsaa fra hende, for at gifte si med dronning Maria Stuart selv, efter at han havde været hovedmanden veg Darnleys mord. Da Maria imidlertid kort efter blev slagen og fangen af sine undersaatter, der havde gjort opstand, maatte Bothwell flygte og kom med to skibe til Karmsund i Norge. Men her blev han overmandet af et dansk krigsskib, Bjørnen, hvis chef ved en del opbudte bønders hjælp tog ham og hans folk tilfange og førte ham til Bergen, hvor jarlen forøvrigt fik gaa frit om og blev behandlet med en vis udmerkelse. I Bergen stødte han sammen med sin fordums hustru, Anna Rustung, der her indtog en anseet stilling. Hun optraadte nu som hans ankla er og forlangte skadeserstatning, og jarlen maatte gaa ind paa at udlevere fiende det ene af sine skibe samt love hende en aarlig rente af Skotlanddaf 1gO galen Det ser ud til, at hun ogsaa fra sit skotske ophold ar eiet jor ego s er. . Endnu den dag idag skal sagnet i Hardanger vide at fortælle om Anna, den fornemme dame ɔSkottefruen«. A Jarle1å af B(§‘h.VV6ffå dø;le 1O aar senere som statsfange iDanmark; men nna naae e en Øl a er. . — I l607 overdrog hun ved mageskifte gaarden Seim til søsteren, den ovenfor nævnte E1se Kristofersdatter. E1se havde været gift 3 gange, nemlig- først med Jon Haar til Gjerrevik, dernæst med lagmand Axel Fridag og endelig tilsidst med skotten Anders Mouat til Hovland i Tysnes. Ogsaa en anden søster af Anna, Dorthea, blev gift med en skotte John Stuart paa Hetland, rimeligvis en uegte søn af Jakob den 5te. Fra Anders Mouat gik gaarden i arv til sønnen Axel Mouat til Hovland, der ved kjøb ogsaa var kommen i besiddelse af gaardene Hatteberg og Mæl. Rosendal. Axel Mouat efterlod sig ved sin død 1661 kun en egtefødt datter, Karen, der var gift med generalkrigskommissær Ludvig RosenkrantZ. Denne fik ved patent af 14de januar 1678 oprettet et friherreskab eller baroni, der erholdt navnet Rosenda1. Dette var i henhold til de retti heder, hvormed Kristian V havde udstyret den nye af ham oprettede adel, forlenet med birkeret, kaldsret i Kvinnherred m. v. Ludvig RosenkrantZ opførte i aarene l661—70 den anselige hovedbyg- ning paa Hatteberg, som fremdeles staar. Man har antaget, at han var misnøiet med de nye forhold. enevoldsmagtens indførelse havde skabt og derfor vilde trække sig tilbage til privat1ivet. Den devise, hvormed han udstyrede hovedbygningen, skal være et udtryk for hans stemning. Senere forsonede han sig dog med den nye tingenes orden. Efter hans død (23de august 1684) indehavdes baroniet først af hans ældste søn Holger, senere fra 1689 af den yngste søn Axel RosenkrantZ, der i sin tid var amt-
- Om Kristofer Rustung, Enno og Skottefruon findes en udførlig med-
delelse af prof. Daae i Historisk tidsskrift 2det bind, hvorfra nærværende skildring er et uddrag. Om Enno se ovenfor under historie.
