186 søm)BE BEBG1:NHUS Au-r. “ Paa den nærliggende gaard Røirvik findes levninger af en gammel stue med kun tre Stokke i høiden. i Kaldestad, øvre og nedre. Skyld 20.o8. Største brug 4.91. WHer stod sognets gamle kirke. Den prækestol, der stod i denne, og som sandsynligvis skriver sig fra 1660, benyttes, eller benyttedes i alle fa1 for 6 aar siden, som katheder i skolestuen paa Kaldestad. Undareim. Skyld 28.4s. Største brug 13.16. Her var fordum eksercerplads for Søndhordlandske kompagni. I Kvinnherred sogn. Kvennaherad, som herredet fordum skreves, kan betyde kvindebygden. og i gammel tid antoges betydningen ogsaa at være denne. Dette er dog meget tvilsomt. Kvinnherred kirke (Bjørkevold kirke) — fordum Skaala kirke — er en Stenkirke med 424 siddepladse. Kirken. som er opført af graasten med hjørner af klebersten, der siges at være hentede fra Ha1lestranden, er utvi1somt gammel. En beretning om, at den nuværende kirke skal være byggeti 1660, og den gamle kirke da være nedrevet, skal være lidet Sand- synlig. Det søndre og østre vindu skal være i-engelsk stil og fra tiden omkring 12t5O. ’ Der findes ogsaa tvende gamle klokkeriki1ken. Paa den mindste, der er fra det 13de eller ]4de aarhundrede, stod der paa latin en indskrift. der betyder: „Denne klokke kaldes Katrina. Hil Dig Maria, hil Dig hellige moder, bed for os jomfru MariaI“ Klokken skal nu være omStøbt og dermed den gamle indSkrift forsvunden. Paa den større findes der en kort, hollandsk indskrift, hvor- efter klokken er“ støbt i 1456. I kirken findes ogsaa en gammel messingkrone og to gamle messingstager. “ I hvælvingerne under kirken findes mange begravelser. Blandt de her begravede heder det, at ogsaa den bekjendte Kristofer ThrondSsøn Rustungs lig skal findes. Til kirken er bygget et gravkapel, hvor blandt andre“Mouat til Hovland, flere af RosenkrantZerne og biskop Londemann de Rosenkrone ligger. Tæt ved kirken er der et større gravfelt fra hedensk tid. Gaarde fra syd mod nord: Skorpen, paa øen af samme navn. Skyld 5.91, ét brug. Skorpen udmerker sig ved sin pragtfulde vegetation. I hovedgaardens have findes der et enestaaende rosenflor, og paa øen er der fundet indtil 4 meter høie bregner. Der vokser store og prægtige aske paa øen, og der er adskillig furu— og naa1eskog. W Paa sydostsiden af øen er der langs stranden mange store og smukke jættegry’der. Paa den nordenfor liggende ø Snilstveitøen var der i 1820 et par autastene. — Fet, øvre og nedre. Skyld i13.14. Største brug 7.29. V Her stod i første halvdel af aarhundredet en 6 meter høi bautasten, der af kaptein Dahl paa Fet blev sprængt i fire dele og brugt til piller for hans stabur.
