Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/139

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

134 SØND]§.E BERGENHUs Anm. 1 ’Bræer. De vigtigste bræer im herredet er den sønderrevne bræ, der, fra Folgefonnens rand styrter ned i bunden af Ænes- dalen, Bondhusbræen i bunden af Bonddalen, bræen ved Myse- vatnet paa fjeldet ovenfor GjerdesdalenW og bræen-i Urabotnen i Goddalen. Bræen ved Juklevand paa grænsen af Jondalen Vil blive omtalt under dette herred. i I 1822 blev deri udført is fra Bondhusbræen paa —et skotteskib, der lagde sig udenfor Sunddalen. Sunddølerne og andre folk fra Kvinnherred, der deltog i arbeidet, bar baade op i Bondhusvandet, roedeäderfra til Bond- husbræen, hvor de fyldte baadene og bar senere ladnin en fra Bondhus- vandet ned til skibet paa sin ryg. ’I’iltrods for den va-nske§ige vei gjennem urd og ulænde bar de hører paa 3 og 4 vaager (54 og 72 kilo). Den samlede fortjeneste paa arbeidet beløb sig til 2000 kr. Ogsaa senere har man forsøgt at udføre is fra Bondhusbræen. I 1863 anla de kjøbmand Johan Dahll fra Kragerø en 3IZ2 km. lang vei fra søen til Bonåhusvandet. Trafiken foregik paa den maade, at isblokkene blev huggede løs fra bræen med økser; herfra kjørtes de nedover til øverste ende af Bond- husvandet, ca. IZ2 km., hvor blokkene gjennem en trærende blev lastede i store føringsbaade. I disse førtes saa isen ca. 2 km. til Vandets nederste ende, hvor den ved hjælp af en vippebom blev løftet fra baadene ogi kjærrer. Herfra kjørtes den saa til Søen paa den før omtalte for anledningen oparbeidede vei. Ved søen blev isen indlastet i et hollandsk barkskib, som formentlig var fragtet for anledningen. Der blev kun udtaget .én ladning, som førtes over til England; men den var under transporten bleven saa til- smudset, at den vanskelig kunde omsættes, saa forsøget mislykkedes næsten fuldstændig og endte med betydelige itab. Lignende forsøg har ikke senere været gjort. “ Kyst Og fj0rde. Bredden af hovedfjorden langs Kvinnherreds kyst er fra 8 til 6 km. Mellem øen Skorpen og TysneSøen er den dog 9 km. Udenfor det syd1igSte af Husnes er fjordens dybde 260 m., udenfor øen Skorpen er den 461 m., udenfor Kvinnherred kirke 565 m. og udenfor Maurangerfjorden 668 m. Hovedfjordens arm, Maurangerfjorden, der trænger ind mod øSt, er 12 km. lang og 1 a 2 km. bred. Den er 264 m. dyb i det indre og 255 ved mundingen. Storesund, der skiller Skorpen og Snilstveitøen paa den ene side fra fastlandet paa den anden, har —paa det smaleste en dybde af 181 m. Sundet lægger sig de fleste vintre, naar det ikke slaaes op af dampbaadene. Sundet er berygtet for sine slemme kaStevinde. K0mmunikati0ner. 1) Fra herredets grænse ved Fje1berg gaarder en vei til Kvinnherreds kirke som fortsættelse af veien fra Ølfarnes. Den nordligste del af denne vei fra grænsen af Husnes Sogn til Kvinnherred kirke er Smaabakket, men forresten ganske god, uagtet den kun er bygdevei. Den sydlige del, fra grænsen af Kvinnherred sogn til grænsen af Fjelberg sogn, er derimod over al beskrivelse slet og be1emret —med saamange stup- bratte bakker, at den paa sine steder knap nok er kjørbar. Denne del af veien er hovedvei. .;