Kv1:NNHEB.BED HERRED. 127 solgte det i 1686 “til den bergenske kommercedirektør Jørgen Thor- møhlen. En tid efter blev det nedlagt I ’1759 gjenoptoges det af bergraad Blichfeldt og fik nu navn af KriStiansgaves verk. Den kobbererts, som udvandtes, var gu1dholdig. Verket synes imidlertid at have været daarlig ledet og driften uøkonomisk. Arbeiderne skal, efter hvad presten HertZberg siger i sin beskrivelse over KVinnherred (Budstikkens 2den aargang 1820), have været noget sammenskrabet kram fra Røros og andre verker, folk. som man paa disse steder helst vilde være af med paa grund af drukken- skab eller uduelighed. Der taltes ogsaa om bedragerier. Resultatet var, at verket blev nedlagt ved Blichfeldts død 1772. Det blev dog atter gjenoptaget i 1855 af Brandt fra Bergen, der byggede ny smeltehytte. I 1855—60 sendtes svovlkis og kobberkis herfra til England og Kristiania. Driften lønnede sig imidlertid ikke, og verket blev paa nyt nedlagt; men for 24 aar siden blev det atter solgt til Lysakers komiske fabrik. Et sagn om, at gruberne allerede skal have været i dr1ft som jern— eller kobbergruber paa den saa- kaldte Kalmarunions tid, har intet historisk at støtte sig til. Malmen i de ældste gruber viser sig at være ikke mineret, men brændt ud; men at brænde malm ud af fjeld brugte man paa flere steder i forrige aarhundrede. I forskjellige smaa a“nbruoh nordenfjelds foregik driften endnu i mands minde paa den vis. Heiner (hvæsSesten) brændes fremdeles ud. Nord for Husevaag, 1Z4 mil fra gaarden Dale, ligger en grube, der har været drevet paa jernertS. Den er 22 m. dyb. Driften blev stanset i 1871. I Dyraasen, nær ved F11se, er der en svovlkisgrube, tilhørende et tysk kompagni. Disse gruber holdes endnu under frist. I begyndelsen af syttiaarene dreves der i nærheden af Roaldstveit, nord for Dale, og i en del nær- liggende gruber paa svovlkis og kobberkis. Ved Sydsiden af Kvitebergsøen paa gaarden Huse,“ ogsaa i Ølve sogn, blev der i slutningen af ottiaarene anlagt et guldVerk, The Norway Syndicates limited. Verket havde sine gruber i fjeldet lige ved. Driften blev imidlertid stanset efter et par aars forløb og har senere ikke været gjenoptaget. I gaardene Fuglebergs og Toftes udmark skal der være gamle kleberstensbrud. Sagnet fortæller, at en arbeider skal ligge begravet under en stor stenhelle, der nu ligger under vand. “ Hellen faldt nemlig ned og knuste ham, og da hans kamerater ikke magtede at faa stenen flyttet, hug de et kors i den, saa at den blev en slags gravsten. Det heder, at man, naar vandet, som dækker stenen, er lavt, skal kunne se korset iden. Paa gaarden Netteland paa Hatle- stranden er der ogsaa gamle kleberstensbrud. Der blev endnu saa sent som i 1806 eller 1808 brudt sten her ifølge HertZbergs med- delelser i Budstikken for 1820 enten til Bergens toldbod eller til Kronborgs slot. Ved Maurangerfjorden var der ligeledes for nogle aar siden et k1eberstensbrud i drift. I begyndelsen af aarhundredet var der hel1ebrud baade paa
