SEI.JE HEBBE1). 529 at lede blandt klippestykkerne fandt de menneskeben med en herlig lugt, og endelig, da de kom til en hule, hvor k1ippestykket nys var styrtet fra mundingen, fandt de SunnivaS eget lig aldeles helt og uskadt, som om hun nys var død. Der blev straks bygget en kirke, hvor alle disse hellige levninger opbevaredes. Siden opkom det sa-gn, at Sunnivas broder A1banus havde fulgt hende og ligeledes ladet sit liv i en af hulerne, og vist er det, at det prægtige k1oster, som senere oprettedes, blev helliget St. Albanus; dog er dette sandsynligvis kun Englands bekjendte prætomartyr, der døde allerede i keiser Diokletians dage. Ogsaa paa Kinn skal der, som der fortælleS, have været seet underlige tegn, men hvorledes de hellige mænd, som landede der, kom af dage, fortælles ei. Kirken og helligdommen paa Selje b1ev, som berørt, ikke lang tid efter moder— og centralkirken for kristen- dommen i hele Gulathingslagen; den er at betragte som grund- volden for den senere oprettede bergenske bispestol. De saa- kaldte seljemænds eller Sunnivas og hendes følges dødsdag, der henførtes til den 8de juli, blev en festdag for hele Norge og kjendes endnu paa mange steder af almuen (seljumannamessa, festum sanctorum in Selja). Sunnivasagnet viser stor lighed med Ursulasagnet eller legen- den om de 11000 jomfruer, der led martyrdøden i Kö1n efter beretningen i 238. Sagnene ligner hinanden deri, at Ursu1a og Sunniva er kriste1ige kongedøtre, der efterstræbes af hedenske friere; de flygter med talrigt følge paa skibe, lider martyrdøden og erkjendes som hellige. Hos Adam aj Brunen omtales i et af scholierne, at de hellige syvSovere skulde hvile i en hule hos skridfinnerne i det yderste Norden, og derefter heder det: «Andre siger, at nogle af de 1lOOO jomfruer er komne didhen, hvis skibe og følge er be- gravne af et berg, og at der sker mirak1er. Olav byggede der en kirke.» Her er Sunniva og følge, som der øiensynlig sigtes til, regnet til de ll O0O jomfruer. Sunnivalegenden stammer efter dette fra UrSu1alegenden; det norske sagn er imidlertid knyttet til bestemte 1okaliteter, og det er da spørgsmaal, om der ikke kan have været en aarsag til, at det netop er henlagt til disse steder. Hertil kan tænkes flere grunde. Paa begge steder er der hu1er, i hvilke der vistnok har ligget ben Som i andre, i nyere tid udgravede eller undersøgte huler; disse laa det da nær at benytte til sagn. Dernæst er det mu1igt, at der paa Selje og Kinn kan have været fromn1e irske geistlige eller paper, eller at irske munke har nedsat sig paa Selje, og at seljemændene saaledes har været irske munke. Andre mener, at sagnet om Sunniva og 3—t — Nordre Bergenhus amt II.
