Zl76 NORDRE BERGENH[7S AMT. har dalen et venligt præg, men herfra bliver den trangere og ti-a11gere, fjeldene høiere, vi1dere og nøgne; den gaar først brat ti1veirs, medens elven gaar dybt nede gjennem snævre kløfter i dal- bunden, saa at der dannes et flere hundrede fod langt gjel af indtil et par hundrede fods dybde — saa s1nalt, at man paa flere steder maatte kunne hoppe over den. Ovenfor gaarden BerekVam er et sted, hvor to uhyre fjeldstykker har rullet ned. saa at de lukker over elven Som en mægtig portal, ovenpaa be- vokset med græs og buske i frodigt flor; den benyttes som en naturlig br0. Ovenfor Berekva1n bliver dalen efterhaanden meget trang idet den dog af og til aabner sig om smaavande i dalbunde11. Til Flaamsdalens mærkeligste dele hører bakkerne ovenfor Flaam kirke, Rjoandefossen og Vidmenaase samt det nævnte Bere- kvamsgjel. Landet østfor Aurlandsfjord og Flaamsdalen deles ved større dale med deres sidedale. Betydelige Stræk11inger dækkes i høiderne af den evige sne, og kun de øverste toppe stikker her og der frem. Mellem Flaamsdalen og Fretteimdalen —— den SydveStligste af AurlandsdalenS mange sidedale —— ligger en ryg med steilt fald til alle sider. Fra nordvest mod sydøst gaar mod hinanden to g-jel eller dale: fra Flaamsdalen ved gaarden Geisme og fra Frettein1dalen paa Vestsiden af Fretteimdalsvatn. I høiderne ligger her en række afrundede toppe, som Haa-raa naase og Roal(lshWovden. Sydligst naar Tarven op i 1663 meters høide; dette styrter brat af østoVer mod Frettein1dalen og nordover, men sænker sig jevnere mod vest og Syd. Mellem Fretteimdalen og Stumdalen ligger Storskavlens mæg- tige bræ, et vidtløftigt snehav, 1710 meter høit, der skyder anselige jøkler ned mod Hundebotn og HednedalSvatn. Af Sneen stikker op en hel del Skjær og delvis nøgne toppe. Mod Fretteimda-len falder fjeldSkraaningen stei1t. Mod nord aftager bredden; her ligger Reppen og Knutseggen. Storskavlen skilles i syd ved et skar fra Skomaal)r(e(+n, der tilhører den langstrakte bræ paa grændsen mod Ulvik, hvilken bræ i øst afsluttes med Vagebr(een og Bakkehellertunga paa grændsen mod U1vik og Hol; disse naar nordover lige ned i Vargadalen. Fjeldet mellem Stumdalen, Aurlandsdalen og Steinbergdalen har mindre dalfører, gjel og Skar; de er trange, og tildels meget dybe. Fjeldet hæver sig fra dalbundene steilt indtil en høide af over l0OO meter, hvor saa det egentlige høifjeld begynder med større og mindre vande, mellem hvilke de enkelte grupper af
