124 NORDRE BERGENHUS AMT. Øer: 21 smaa øer . . . . . O.2 km.2 Ved Lærdalen e1ler, som den benævnes, Borgundalen og dennes store sidedale deles herredet. Borgem(ldalen, Lærdalens øvre del, kommer ind over Lærdal grændSe i østlig retning, gjør om Traaegaardene en skarp bøi- ning sydover og fortsætter i nordlig retning op mod Kvamme, øvre, hvorfra den bøier sydøstover til Tungeteig og herfra ret mod øst til Borlo. Her deler dalen sig, idet Mørke(lal()øz gaar sydøstover op om det nær Gol grændse liggende Eldrevatn, og Smeddalen gaar op i 11ordøStlig retning henimod Magretestuen (Maristuen), bøier saa nordover mod Smedda-lsvøtn og fra øvre ende af Øvre Smeddalsvatn østover, idet den kort efter overskrider Vang grændse. I den nederste del er Borgundda1en meget tra-ng, og dalens bredde er her ofte kun elvesengen; dalen har steile sider og om- gives af mægtige fje1de; talrige smaabække Styrter i vilde kaska- der ud over fjeldsiderne. Høiere op i dalen bliver denne bredere og fje1dsiderne efter- haanden mindre steile, og dalen faar et livligere præg; gaarde og pladse ligger jevnt fordelt, særlig paa nordre og vestre Side, dyrkede marker veksler med frodig vegetation af birk, asp og andre løvtræer. Mellem Borgund kirke og Berge er dalen bredeSt om den saakaldte Borgundfjord: denne siges at skylde et stedfundet stort fjeldskred sin ti1blivelSe; tidligere var dalens udseende et andet; ovenfor Borgundfjorden ligger de store gaarde Eggum og Hovland, med tæt bebygning, smaa landSbyer, Saa kniber dalen sig atter sammen, bliver nøgen og træbar med hyppige spor af skred, fornemlig ved Borlo. Saavel Mørkedalen Som Smeddalen er nøgne og vilde dale, men begge er bebyggede, den første med en enkelt gaard og med Sætre, den anden har i den nedre del vekselvis gaarde og Sætre, længere oppe udelukkende sætre. Begge dale er meget befærdede, da Kristianiaveien over Hallingdal fører gjennem Mørkeda1en, og Kristianiaveien over Valdres gjennem Smeddalen. Hvor denne vei passer-er grændsen, er St‘éftsstøtten (af marmor) reist 1092 m. over havet. Herredet har et høifjeld, hvorpaa de enkelte toppe hæver sig til forskjellig høide. Paa sydsiden af Borgund- dalen er formerne i det hele taget større, høiere og mere
