84 NOHDRE BI—2RGI—)NHUS AMT. Sæteren ligger som et lidet ørnerede paa toppen af en fjeld- ryg, der skraaner brat af mod alle sider. Mod nord ser man fjeldene og dalføret, der sænker sig ned mod Fortun;“mod syd Horungerne med store Skagastølstind længst tilbage i rækken. Høit som stedet ligger, er adgangen til bræen forholdsvis let, og længden over denne til foden af tinderne kan tilbagelægges paa 3—4 timer. I den senere tid har der ei alene reist sig hoteller i denne egn, men der er bygget en hytte paa «Bandet» under Store Skagastølstind mellem Skagastølsbræ og Midt-Maradalsbræ. Der er fra denne hytte prægtig udsigt allerede udenfor døren mod Midt-Mai-adalen med Midt-Maradalselven som en fin, neppe synlig sølvstribe og Stølsnaas-, Kolde(lals— og Ifielledalst-beder i bag- grunden. Hytten har havt forskjellig modgang: Engang førte en storm den ned i Midt-Maradalen, og en vinter er taget blæst af, uheld, der turde staa i forbindelse med en mindre solid opførelse. Skagastølsdalen gaar op mod sydsydøst, øst for Skagastøls- sæter. Bunden af dalen stiger fra en høide af 1190 m. til en lidt høiere afsats med et lidet tjern, 1313 m., og derfra op til en ny afsats med nok et tjern, 1375 m. Ved den øvre ende af dette tjern er der først en b1—at sneskraaning og dernæst et bart og lodret stup, over hvis øvre rand Skagastølsbræen skyder ned og danner en udoverhængende krands af is, medens den til høire, under Dyrhaugstindernes ryg, vælter sig ned lige til tjernet, i hvilket man undertiden kan se smaa isbjerge svømme omkring. Opstigningen til høiden af bræen ovenfor stupet, 1572 m., foregaar til venstre for tjernet og stupet, og den er temmelig brat. Skagastøls- bræen gaari flugt med Midt-Maradalsbræen. Bandet mellem bræerne ligger 1756 m. Den nedre ende af Midt-Maradalsbræen er 1213 m. Den sydligste tind paa Dyrhaugstinderne er mod syd ved et skar skilt fra de to nordlige Midt-Maradalstinde)— (204O m.) og sydligst paa Midt-Maradalstindernes ryg ligger den høieste: Midt- Maradalst“inden (2076 m.). ø Midt-Maradalstindm. Med god tid kan man efter bestigningen af Dyrhaugstindernes «Sydtind» fortsætte over Midt-Maradalstin- demes ryg med bestigning af N ordlige Midt-Maradalstinder og Midt- Maradalstind. Ved sit første forsøg imod Midt-Marada1stind ad denne rute Ve 1886 overraskedes Hall af skodde og mørke i betydelig høide og maatte kampere paa fjeldryggen fra kl. 10 aften til kl. 3 følgende morgen, men besteg tinden den følgende dag fra Stølsmaradalsbræen, hvilken rute er den forholdsvis be- kvemmeste. Anden bestigning af denne tind fra nord over ryg- gen skede først 11 aar senere i 1897. Østenfor Skagastølsbræ følger de østligste og mærkeligste høiderygge i Horungerne. Om disse skriver E. Mohn:
