H1STomE. 84 7 Som paa andre steder af landet har ogsaa i Nordre Bergen- hus amt mindet om disse pandemier præget sig meget sterkt i folkets traditioner. Paa disse kanter har man gjerne personificeret farsotten dels som en liden, styg, gulgusten mand i sorte byklæder, dels som to karmænd, dels som en mand og en kvinde, den ene udrustet med en rive, den anden med en lime. Af traditionerne om den sorte død er bedst kjendt sagnet om «Jostedals-Rjupa», den vilde pige i Jostedalen, som var den eneste gjenlevende i sin bygd. Dette ættesagn er dog af forholdsvis ny oprindelse; det mangler a-l historisk hjemmel og bør vel nærmest opfattes som et produkt af fo1keetymologien. I de følgende aarhundreder er der faa nævneværdige begiven- heder i Sogn og Fjordene. Under Kristiern I’s ophold i Bergen 1450 beholdt hr. Erlend Eindridessøn sin tidligere forlening Sogn og fik derhos Valdres og Romsdal som pante1en. De yderst mod havet liggende distrikter synes, i Søndfjord ialfald, mod middelalderens slutning at have været de mest vel- staaende, hvilket sees af en af Kristian II paalagt skat i l5l9. Regnskabet antages at vise forholdet mellem de enkelte Sogns skatteevne, om det end intet viser om folkemængden i de enkelte sogn. Det viser sig, at i de indre sogn faldt der 3.4 lod sølv paa hver skatteyder, i de midtre 7.2 og i de ytre 8.3 lod; øverst staar Kinn med l2.5 lod. Fiskerierne synes at have været den vigtigste næringsvei. Kystdistrikterne havde den bedste vei, man den gang kjendte, sjøveien, og for fiskeprodukterne havde man et godt marked i Bergen. Formuerne synes den gang at være saare ujevnt fordelte; paa de 94 største skatteydere faldt der 1 352 lod og paa de gjenværende l80 ydere ikke mere end 574 lod; den ene tredjede1 af yderne maatte betale mere end to tredjedel af hele skatten. Vaaren l527 blev gaarden Kroken i Hafslo, som tilhørte rigsraaden Johan Krukouv, plyndret af landstrygere under anforsel af en af Vincents Lunges fogder. Rigsraaden selv undkom med livet; men hans hustru og børn havde maattet gaa i bygden for at tigge sit brød. I skildringer i det sekstende aarhundrede klages der over folkets grumhed og opsætsighed ligeoverfor øvrigheden; paa den anden side var der grund nok til misfornøielse paa grund af fogdernes vilkaar1ighed og overmod. Et eksempel skal her an- føres: Statholder Paal ()ttess(m H—ui(fbldt havde i aarene l548—55 været forlenet med Nordfjord, som ha-n lod bestyre ved en foged
