HIST0llIE. 803 Thorolvs mænd, forat han dog ikke skulde slippe derfra uden nogen skade. Eyvind yppede derfor en aften klammeri med brødrene Thorvald og Thovflnn, frænder af Bjørn Hauld, og Eyvind gjennembo1ede Thorvald med et saks eller et kort sverd. Ved drabet paa Thorvald havde Eyvind krænket tempeIhellig(lommen og maatte som varg i veum fjerne sig. Kongen tilbød at betale bøder, men Thorolv og Thorfinn vilde ei tage derimod. Erik og Gunhild saa sig nødSagede til at sende Eyvind ud af landet til Danmark (925). Den følgende vaar fik Thorolv og Egil anledning til at over- falde Eyvind Skreya og fratage ham hans skibe, vaaben og gods. Senere deltog de i kampe i England, hvor Thorolv faldt. Egil reiste til Norge, hvor Thore herse var død og Arinbjørn var blevet lendermand. Thorolvs enke, Aasgerd, og hendes unge dat- ter, Thordis, opholdt sig her, og Egil ægtede sin broders enke og drog til Island med sin hustru og sine Skatte Der kom underretning til Island om, at Egils svigerfader Bjørn Hauld var død, og at Berg-.—1mmd paa gaarden Ask paa- øen Fenring i Hordaland, der var gift med Gunhild, en datter af Bjørns andet ægteskab, havde taget a-l arven. Egil reiste da til Norge (933) og krævede forgjæves arven af Anund. Egil stevnede da Berg-Anund til Gulathing, og han kom did tillige- med Arinbjørn og et talrigt følge. Ogsaa kong Erik med dron- ning Gunhild og hendes broder Alv Askmand var tilstede. Anund kom med sine to brødre Atle den skamme eller den korte og Ha1Z1l, en stor viking. l Egils saga omtales dette møde paa Gulatl1ing (934), og man faar da vide, at der kom en mængde bønder did, men kun fra de tre fylker, Firdafylke, Sogn og Hordafylke; thi lagretten eller den samling af dommere, som skulde dømme, bestod af tre tylvter mænd, en tylvt fra hvert fylke. Dette er den ældgamle thingordning. Arinbjørn opnævnte dommerne for Firdafylke og Thord af Aurlan(l dem for Sygnafylke. Dommerne sad paa en slette, deres plads var indhegnet af en kreds af opreiste hassel- stænger, forbundne med snore, og disse snore kaldtes «vebaan- dene», og ingen maatte bryde dem; den, som gjorde det, blev anseet som en skjænder af hel1igdommen. Derpaa begyndte proceduren. Egil paastod, at hans hustru Aasgerd var arveberettiget som Bjørns datter, at hun var odelsbaaren, lendbaaren (af lender- mandsæt) og høiere op i ætten endog tignbaaren (af konge eller jarleæt). Anund sagde, at hans hustru Gunhild var en datter af Bjørn i hans andet lovlige ægteskab, medens Aasgerds moder Thora Hladhaand var hærtagen, først fra sit hjem hos hendes
Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/818
Utseende