HlS’I’OHIE. 79ð I det hele var de første, som slog sig ned paa Island og byggede der, fjordinger, og talrige landnamsmænd paa Island var fra Fjordene og SognÞ, saa at denne tidlige udvandring maa omtales i amtets historie. (Ï(Zb’(I“)t-(Z7’iIl(] jfr-a Sogn og Fjordene 1il [9land. Island var op- daget i aarene nærmest forud for slaget i Hafrsfjord, og fik sin første bebyggelse af folk fra Fjordene, der dreves i landflygtighed af —4tle —jarl. Rjø-rnul1.1 og Roaf(l, sønner af Romund Gripssøn, havde for et drabs skyld flygtet fra sin hjemstavn Telemarken og nedsat sig i Dalsfjorden i Fjalir. Bjørnulvs børnebørn var Ingulv og Helga; Roals sønnesøn var Leiv. Da Ingulv var 2O aar gammel og Leiv 18, drog de sammen ud paa vikingetog, og til disse, der havde indgaaet fostbro(lerskab, sluttede sig Atle jarls sønner Haastein, Herstein og Holmstein. Men efter et par aars forløb var det aldeles forbi med venskabet mellem jarlesønnerne og fostbrødrene. Ved arveøllet efter Ingulv og Leivs fædre aflagde nemlig Herstein ja-rlssøn det løfte, at han til hustru vilde have Helga, Ingulvs søster, eller ingen. Haastein, hans broder, lovede, at han aldrig skulde fravige retten i nogen ham voldgiven sag, selv om en af hans frænder var part i den. Ingulv, der vidste, at Leiv havde et godt øie til hans søster, erklærede, at han aldrig vilde dele arv med nogen anden end med Leiv. Endelig lovede Leiv, at han ikke skulde vise sig sin fader uværdig. Hertil gjorde da Haastein den bemærkning, at det turde falde noksaa let, da hans fader havde fulgt farfaderen, da denne for en uda.ads skyld rømte fra Telemarken. Disse optrin i arve- øllet fik alt kameratskab mellem fostbrødrene og jarlesøn’nerne til at gaa overstyr, og det tredje aar sad Ingulv hjemme, medens Leiv drog ud for at opsøge Atles sønner. Ved Hisargavl (ɔ: Hisøen i Nordhordland) mødte han Herstein og Holmstein; men de havde 6 skibe og han kun 3. Han fik imidlertid hjælp af sin morfaders broder OlWmod, Horda-Kaares søn, og for deres for- enede styrke maatte ja-rlesønnerne ligge under. Herstein faldt og Holmstein saaredes. Om vinteren holdt Ingulv og Leiv sammen og havde mange folk om sig. Holmstein gjorde nu et frugtesløst forsøg paa at overfalde fostbrødrene, men blev selv fældet. Paa sine frænders og venners raad besluttede nu Ingulv og Leiv at overlade broderen Haastein selvdømme; men de gjorde forgjæves regning paa hans retfærdighed og ædelmod. Han dømte dem nemlig til at have sin odel forbrudt, hvorhos de kunde dræbes som ubodemænd, om de ikke inden tre aar havde forladt Fjordene. Ingulv var forberedt paa dette domsudfald, og han og Leiv foretog en reise ud til det nys opdagede Island, hvor de
