l-’ORHlSTORII—2. 779 ganske sikkert i ikke liden udstrækning benyttet ogsaa stenred- skaber i broncealderen, men man har ikke fundet noget sikkert Skjelnemærke paa stensager fra sten— og broncealderen Man regner derfor alle stensager til stenalderen, undtagen naar man sikkert ved, at de er fundet sammen med broncealderssager. Nogen nær forbindelse mellem stenalderens og broncealderens former kan man ikke vente at finde; dertil er materialist for forskje1ligt; desuden kom kjendskabet til metallerne fra fremmede folk. Urtyperne var følgelig udviklet paa fremmed grund. De første bron(—esager kom hid i færdig forarbeidet stand. Over- gangen fra sten til bronee er foregaaet langt fra vort land, og formerne havde, før de kom hid, faaet tid til at forandre sig meget fra stensagernes former. Her i de nordlige lande blev de medtagne typer imidlertid udviklede videre og de smukkeste broncesageri Europa er kjendte fra vore nabolande. Broncealderens ornamenter er meget karak- teristiske, hvilket gjør det let at skille dem fra andre tiders. I Nordre Bergenhus amt har man endnu ikke mange bronce- aldersfund (7) i forhold til stenaldersfund (53). Men en stor del af stenSagerne maa, som før nævnt, antages at tilhøre bron(—e- alderen Derhos holder stensagerne sig meget bedre i jorden end broncesager, som under ugunstige omstændigheder ganske kan forsvinde, medens stensagerne næsten er uforgjængelige. Det gaar derfor i dette tilfælde ikke an at slutte fra fundenes antal til folkemængden. Blandt fundene fra broncealderen inden amtet kan nævnes en bl’O)l(’(?.(vZ)(P)I(Z(3 med stribet naalehoved, glat naal og glat bøi1e, der ender i en spira-l. Den blev funden 1842 med Stumper “af uldtøi endnu hængende ved naalen i en hellekiste i en grav- haug pa-a Sm1m hm“(11lgaar(l i Kinn. Begravelsen kan antages at have indeholdt ubrændt lig og at tilhøre den ældre broucealder, og dette er det nordligste sikre g7’(lIîfIlV2—d fra broncealderen i Norge. Svanøen ligger under 61If20 n. bredde. Andre fund fra broncealderen i Norge er dog gjort nord- ligere, saaledes et sverd fundet i en myr paa Vaag i Nesne præste- gjeld i Helgeland. Stedet ligger paa over 66Ô n. bredde. “ Broncealderens folk synes ikke at have kjendt bogstavskrift. Paa fjeldet, undertiden paa stene, er paa sine steder indhugget helleristHỳingPr, et slags bil1edskrift fra broncealderen; skjønt de ikke er sikkert tydede, giver de dog oplysninger om hin tids folk. Helleristningerne er tegniuger, der tildels er afbildninger af forskjellige gjenstande, særlig rofartøier, men ogsaa af heste, kreaturer, ryttere, bueskyttere. Disse folk færdedes altsaa paa havet og holdt husdyr. Andre he1leristni11ger antages at have symbolsk betydning
