l3EI—’OI.KNING. 67I deres omflakninger, medens kvinden bliver rolig hjemme i sin bygd. Men det er ikke afvigelserne, jeg vil beskrive, alene klædedragten, saaledes som jeg har fundet den hos de fleste, og som, naar jeg skal slutte fra den maade, hvorpaa ældgamle kvinder klæde sig, ogsaa med hensyn til kvindekjønnet maa be- tragtes som levninger af en ældre nationaldragt. Mandens dragt er en hvid vadmelstrøie, kort i livet med skjød, som naar noget nedenfor hofterne og med temmelig høit opstaaende enkelt krave. Tvert over skuldrene er en slags fol(l, som for at udmærkes er kantet med blaat tøi, buxerne er af sort- farvet vadmel eller af skind, vest af almindelig facon, hvide uld- strømper og sko, som til daglig brug om vinteren er for desto mere varmens skyld gjorte af raa huder med haarene ud, hvilket giver dem en broget anseelse; dog ere de ogsaa ofte, og altid- til brug om sommeren, forfærdigede af barket, sværtet læder og kaldes da tæser. Begge slags er syede som en strømpefod, og have hverken nogen underlagt hæl, ei heller er Saalen tykkere end overlæderet, med hvilket den er sammensyet saaledes, at den hvælver sig rundt om fodbladet, og har saaledes ingen ud- staaende kant; overlæderet, som paa denne maade udgjør den mindste del af skoeu eller tæsen, er knyttet i vristen med en rem. Just saaledes maa disse sko være beskafne, for dermed at gaa i de bratte og steile fjelde, da man paa en stivere saale uundgaaelig maatte styrte ned. Kirke— eller stadsskoene derimod er af almindelig facon, og af barket, sværtet læder. .I skjorte- kraven bruges sølvlænkeknapper med nedhængende sølvstads fra hver knap, i brystet en sølvspænde. Paa hovedet bruges en saa- kaldet kollehue, sædvanligt af rødt tøi, kantet med sorte ba-and: den slutter tæt til hovedet som en calot og er sammensyet af 6 triangler eller spidsløbende stykker, som alle gaa tilsammen i en middelpunkt, og alle sømme belagte med sorte snorer, hvilket ser ret artigt ud. Mange have dog nu anska-ffet sig hatte. De ellers saa almindelige røde boudehuer er sjeldne her. Bondens arbeidsklæder er almindeligst a-f skind. Ugifte fruentimmer have bart haa-r, sammenbun(let med et hjemmevævet rødt og hvidt uldbaand, 5 alen langt, som hænger ned i 2 haarfletninger bag i nakken, eller ogsaa snoes omkring hovedet. Til Stads, ved kirkegang og andre høitideligheder, have de om hovedet et trefingerbredt baand, kantet for oven og neden med store glasperler af forskjellige farver, bunden af baandet er rudevis besyet med smaa straaperler; bag i nakken haves da nogle brede baand; paa fingrene have de sølvringe, dog lade mange sig nøie med ringe af messing. Fruentimmernes linnet er oventil dannet ligesom mandens, og har en opstaaende krave, som slutter tæt til om halsen, om hvilken de, ligesom mændene,
