“1i6ö N()RDRl-Z Bl-2IlGENHUS AMT. vilde ikkje endaa. So mana presten han te beltes aa ba han bekjenna— seg endaa ein gaang. Daa svarta guten: «Eg æ dikka eigen dreng;» men daa sa presten, at da alt va for seint; aa so lunt guten gaa nidtigjøno jori. (I:—ar Aasen l843.N ’Ib1?arhaugen. I Leirdal æ ein haug, so dei kalla Tovarhaugen, aa so huldina ha hatt sitt tehold i. Da va ein gaang, at presten reiste te Aardal, aa daa han kjaure forbi haugen, heldt dei paa saung aa spelte aa dansa ini han: aa daa ropte presten: —Di synge te dikka død aa fordømmelse.» Aa daa begynde dei adla te yla aa graata, so da va ein ynk te høira. Men presten aangra so paa da siaa, at han skulde seia detta, at han hadde ikkje fri korkjen natt helde dag; aa daa han fo’r heimatte aa haure, at dei gret endaa, so ropte han te dei: «Graat inkje, di kan endaa ha-apa!» Daa vart dei stidla igjen, aa slaa tok dei te aa spela aa dansa likso før. (]var Aasen 1843.) 1)en nordfjordske eventyrregle «Bonden og trolle:“— er vidt udbredt, snart som eventyr og snart i viseform, ikke bare heri landet, men ogsaa i Nord-Sverige og Vest-Fin.land, paa Færøerne og i Skotland Til alle disse steder er det vistnok kommet fra Norge i gammel tid. To norske optegnelser er før udgivet, en fra Finmarken og en fra Nordland (.4a.S—ens prøver 1ste udgave side 6, 2den udgave side l3: O. NiCotaissPn, Sagn og eventyr fra Nordland, 1879, side 85). 1)en hidsættes her i NOr(ZZ)or(ls maal efter R. Ffo. .BOIt(l.t’M aa trolle. En bond’e aa et troll møttest paa en veg. «Eg gjekk gjønaa garen din,» sa trolle. «Vegjen laag so framm,» sa bond’en. «Kjeringja di laag i barsæng,» sa trolle. «Dæ lakka so tida,» sa bond’en. -::Kjeringja di ha fott tvillinga,» sa trolle. «Te meir aukast væra,» sa bond’en. «Dæ eine æ dott,» sa trolle. «Dæ tryt’e kje brød,» sa bond’en. «(Dei æ begge daud’e,» sa trolle. «So sleppe det eine aa sørgje paa hitt,» sa bond’en «Kjeringja di og æ daud’e,» sa trolle. «Makje i staden!» sa bond’en.
