6oS4 N()llI)Rl-Z III—2IlGl-2NHUS Au-r. Kroge11, og er de fleeste Fiskere vel bekiendt, sees af adskillig Storhed. Nogle sige som et Barn af et halvt Aar, andre af eet Aar, andre af 3 Aar gammel. Af denne sidste Størrelse er nyelig fanget en i Selløe Sogn, paa 0verdeelen som et velskabt Barn, og ellers som en Fisk. Man kastede den strax i Havet. Undertiden tages de hiem i Bondens Huus, da man giver dem Melk at drikke, som de ey forsmaae, men vende Øynene underlig i Hovedet ligesom af Nysgierighed og for at see sig om efter det Ubekiendte. De, som vove sig til at tage dem l1iem, giøre det i Haab om at høre af dem en Spaadom om tilkommende ’l’ing. Længere end et Døgn eller 24 Timer tør de ikke beholde dem, da de agte sig skyldige til at roe ud paa Søen og sætte Marmælen just paa samme Sted hvor de toge dens Det er ikke sikkert, at disse fortællinger om marmælen ikke har noget at støtte sig til, forsaavidt som det kan have været store blækspruter, som er fang-et; her kan bringes i erindring den i Kristian den 3djes tid i 1545 i Øresund fangede sjømunk, som efter Ste1istrup var en tiarmet blæksprut.“ Om blækspruten heder det, at den kan frembringe en lyd, naar den støder vandet ud. At blækspruter. naar de skal beskrives for folk, Som ikke har seet dem, kan komme til at opfattes som fabeldyr, er ikke saa uforstaaeligt, og en lyd kan frembringes ved dyrets udstøden af vand, hvilket maaske er det, som er fortolket som tale. ‘SÍjøo-rmem er som l)ekjendt et dyr, som jevnligen viser sig i sommermaanederne i stille veir. Da dy1—et aldrig er fanget og aldrig er beskrevet af nogen natnrkyndig, som har seet det, saa bliver det ialfald for tiden at henføre til sjøuhyrerne. Vistnok er sjøormen aftegnet i Pontoppidans « Norges naturlige Historie» i 2 tegninger. Paa den ene tegning bevæger den sig i bugter, der gaar vertikalt eller op og ned, og har et hoved, som ikke er meget mindre end en færingsbaad med 2 mand i, hvilke flygter for uhyret. Den anden tegning viser sjøormen med den midtre del i vandet, medens de forreste og ba-gerste parter rager høit op af vandet, saa høit, at de synes at naa op over salingen paa et forbiseilende skib, hvorhos den udspyr en kraftig straale af vand, der falder ned som en liden fos. Om disse tegninger giver imidlertid Hans Strøm den oplys- ning, at de er udkast fra ham, ligesom han gjør en undskyldning for, at de er fremkomne, idet han i sin beskrivelse af Søndmør ytrer om sjøormen: — — W— «omendskiønt jeg for min Part ingen Aarsag har at tage dens Virkelighed i Tvivl, som af saa mange troværdige Mennesker bekræftes; saa er det dog langt fra, at jeg drister mig til at beskrive dens egentlig Skabning.
