BE1—o1.KN1NG. 645 kaldes ogsaa et kast. Land-S“ta(l omtaler et sligt varp eller stenhob og siger, at hver forbigaaende maa kaste sin sten til og kan ikke undlade det uden frygt for, at noget ondt skal hænde ham. Det er ikke altid stene, man kaster, undertiden er det pinner og kvister. Saaledes er der paa GildreskrevPien fra Sogndal til Hafslo en kilde, som heder St. Olavs kjelda. Der pleier man gjerne at lægge et par pinner i kors i eller ved bækken, naar man farer forbi, eller man stikker korset eller pinnen ind mellem Stenene nær ki1den. Det er almindeligt, at det gjøres, uden at (le, som gjør det, derved har anden tanke end at følge gam- mel skik. Disse varp antages oprindelig at have været et offer, og naar man ikke har andet at ofre, lægger man en sten eller pin. Skikken er urgammel, og om den nu henlægges til en St. Olavs- ki1de, kan Skikken godt være ældre end kristendommens indførelse Som en gaardens beskytter optræder i Søndfjord tum-om eller tam:)oreYz, i Sogn ogsaa kaldet garvore)z. Ligesom han, som bor i haugen, beskytter han gaarden, og hans navn, der egentlig skal skrives tanvor(l og gardvor(l, er ligetil det oldnorske g(l]’(YiI)øY’(Ïl’ eller gaa-rdvogter. Her hidsættes efter .4asens optegnelser fra 1843 i Sognda-ls 1uaalføre: Garvoren. Garvoren helde kos alt Uty paa dan Garen, so han æ paa; aa um da æ Julaskreii helde noke anna Slags Ukriste, so kjem ikkje da dar, so Garvoren æ. Men han æ ikkje fjelge, naar noken gjere seg Uvin mæ han. Han ha alti ei visse Lega, som ett Hundabol; aa naar da æ noken, so leggje seg i ho, so jaga han dei kos; men kjeme dei daa atte ein onnor Gaang, so verta da nokk verre. Ein Gaang va da ein Gut, so rei burt i ein Gar mæ Natti, aa so trefte han ett Trodl paa Vegen, so vilde ta han; men han va so forvaaga, at han lovde da, han vilde sjaa, ko han kunde gjera mæ Trodle, naar han fo’r heimatte. Men da fylde Garvoren han, aa so torde ikkje Trodle koma; hadde ikke da vore,“ so æ ikkje da visst, korleisi da kunde gaatt. ’l’unvoren er ofte meget stor; det har hændt, at man har seet ham staa paa tunet og hvile armene øverst paa hustaget, som en sædvanlig mand lægger armene paa et gjærde. Hvorledes tunvoren hjælper-, oplyses yderligere i beretningen om en mand fra Flekk1“, som her hidsættes paa søndfjordmaal efter Nikka Vonen: “
