636 N()RI)RE BER(lENHUS AM’l’. til med audnu þeiri, er Þorkeli var audit lengra lifs, hvad Aall oversætter saaledes: «Dertil kom og, at Torkel var et længere liv af skjæbnen beskaaret» og Steinar Schiøtt oversætter: «De gjorde og mykje til at han hadde lukka med seg, at de var so 1aga, at Torkje1 skulde liva lenger». I Overensstemmelse med, at forestillingen om en urokkelig skjæbne er befolkningens dybeste filosofi, staar ogsaa, hvad læ- gerne beretter for eksempel fra Nordfjord, at befolkningen som fatalister gaar døden imøde med stor ro, anordner alt til sit eget gravøl, ja de lader endog Sy ligklæder i paavente af døden, uden at man altid faar brug for disse. I Overensstemmelse med, at «de æ so laga» eller med den mening, at sygdom og lidelse er lagt paa os, er der ingen Sands for at lindre de døendes smerter. I Overensstemmelse med den samme filosofi eller religion ansees det paa sine steder at være urigtigt at lade den syge underkaste en operation; det rette er at føie sig efter Guds vilje eller bestemmelse. At befolkningen af filosoii eller religion er fatalister, er til skade ved bekjæmpelsen af epidemier, idet det kan være vanske- ligt at faa dem til a-t iagttage forsigtighedsregler. Paa den anden side kan det ogsaa hænde, naar frygt for smitte opstaar, at der udbryder panik, saa de gjør omveie for at undgaa en gaard med smitsom syge. I det hele er folk i amtet flittige kirkegjængere, hvorved imidlertid bør erindres, at kirken i regelen er det eneste sted, hvor folk i sognet træffes, saa de kan faa— samtale, afgjøre sine affærer, stifte bekjendtskaber o. s. v. H. Aa-enfZ skriver i forrige aarhundrede: «Svarer den ind- vortes Gudsfrygt til den udvortes Gudsdyrkelses Iagttagelse for- tjener Søndfjord vistnok ikke det sidste Sted ihenseende til denne. Flittig Kirke— og Altergang, og et nogenlunde efter Anseende andægtigt, i det ringeste stille og ærbart, Væsen under Guds- tjenestens Bivære1se udvises af Mængden; ligesom heller ikkei Almindelighed med Føie kan klages meget over Sabbatens 0vertrædelse med offentlige Arbeider-. Men naar man der- imod bemærker, at Søndagen her som andensteds udvælges fornemmelig til alle Mundærinder, skulde man snart troe, at den flittige Kirkegang skede mere for ved den Leilighed at kunne samles og samtales, end just af Begjerlighed efter at høre Guds 0rd.» I slutningen af det 17de aarhundrede blev Ingebrigt Lefsebjørnen fra Nordfjord dømt til baalet for trolddom. Han havde i lang tid opholdt sig i Røvde skibrede paa Søndmør; han afgav for retten den bekjendelse, at han første gang
