Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/647

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

634 NORI)RE BERGENHUS AM’I’. barn tror jeg ikke havde nogen tilsvarende pleiebroder eller søster i Bergen.» Eilert S?mdf, der var en beundrer af det søndfjordske væsen. skriver: «Bergens by er bekjendt for den skik, at husmødrene ikke gjerne selv vil opamme sine bøm. Og Søndfjord er i en be- kjendt som den bygd, der næsten udelukkende forsyner byen med ammer. Det er ikke, som vi andetsteds i landet er vante til, uægte børns mødre, som har disse ammetjenester, men gifte koner. Og det er ikke bare fattige husmænds og indersters, men ligesaavel gaardmænds koner. Paa flere af de anseligste gaarde i Ytre og Indre Holmedal har konerne fortalt mig om deres strid og nød, da de overlod sine børn til bedsteforældrene eller satte dem ud til fremmede og saa reiste til byen og lagde frem- mede folks børn til sit bryst. Og dog holder de ud i aaret-is: men naar barnet er afvænt, og altsaa tjenesten som «vaadammex er endt, saa fortsætter de som —(tøramme» eller almindelige barne- piger. s Søndfjordsammerne er søgte i Bergen for deres stadighe(l og Paalidelighed Men ellers bliver de ikke just berømmede for denne samme egenskab, hvilken man siger kommer deraf, at de er saa dumme og dorske, saa de har ikke nogen tanke og vilje for sig selv. Af bergensere, som selv er opammede af disse bondekoner, kan man ogsaa høre den mening, at det magelige og overflødige liv, de lever i rige folks barnekammere, skjæmmer dem ud, saa de viser sig som uduelige husmødre, naar de komme hjem, og deraf skal da det huslige vanstel i Søndfjord skrive sig, som folk i Bergen har saa besynderlige forestillinger om. Værst er dog dette, at man tror, at de søndfjordske piger af forældre gives hen og af gutter i hjembygden tages til ægte, for at de skal komme i den stand, at de kan tjene som amme og faa den gode løn.» Sundt polemiserer med H. Ar(—m’Z, naar denne siger, (—; at Haabet om de forde1agtige Ammetjenester i Bergen bringer mange Gifter- maal istand mellem ledige Personer og Tjenestefolk»; og videre naar H.—Arentz siger: «At mangt et Kvinden1enneske lader sig besvangre, ja muligens gjør sig Umag derfor, kommer ikke blot af Ukydskhed eller besynderlig stor Grad af Ka-adhed, men har vel og ofte Fordels Att1—aa til Grund, da derved kan erholdes en god Ammetjeneste i Bergen, og man ved, hvilken sær AgteI8G Ammer fra Søndfjord der ere i.» Om dette bemærker E. Sundt, at alt dette er upaatvilelig falskt, med undtagelse af, hvad der først blev anført om den stændighed og paalide1ighed, hvormed disse ammekoner har vidst at vinde saa stor tiltro i de bergenske huse.