NA’l’URLIG BESKAFl‘’l‘2NHED. 49 naar 784 meter, og længere øst Storehaug l202 meter. Østlig følger en forsænkning, hvor veien gaar fra Ei(lsfjord til Kaupanger. Langs Sognefjorden har denne halvø brat affald indtil Anale- buglen, som gaar ind til Amle og Kaupanger. Her laa i mid- delalderen en by, som neppe har været stor, siden den kaldtes L—usakaupangr; den blev brændt af Sverres folk. Omkring Amlebugten findes temmelig betydelig furuskog. Indenfor Amlebugten fortsætter Sognefjorden et stykke øst- over, hvorpaa Lyste)florden gaar nordlig, som før omtalt, gjennem den Strækning som kaldes Lyster almenning. Her naar paa grændsen mod Ha-fslo Haugm(elen 1161 meter. Fjorden gjør en bugt ind til Solvorn, hvor en chaussé kommer ned fra Hafslovatn.n Nordlig for Solvorn naar paa fjordens vestside Mol(len ll11 meter. Længere inde gaar Ga-upm;]?jorden mod nordvest til .Mar-iZ)“æren og videre til Jostedalselvens munding. Ved Marifjæren kommer ned kjørevei fra Hafslovatn. og denne vei fortsætter til fjordens bund og videre op igjennem Jostedalen. Denne dal, hvis nedre del ligger i Lyster herred, gjennemstrømmes af Jostedalselven eller Jostedøla, der falder i Gaupnefjorden ved Romzei. Igjennem denne lange dal ga-ar der kjører-ei op til den øverste gaard Faaberg, som ligger 45 km. fra Gaupnefjorden. Jostedalen er bekjendt for de mange isbræer, som gaar ned i sidedalene, hvilke bræer er nærmere omtalt under beskrivelsen af Jostedalsbræen. — Den fjeldstrækning, som ligger mellem Veitestrandsvatn og Jostedalens nedre del, og som mod nord gaar over i Jostedals- bræen har en høideryg med bræer; .—1sIZjørnnaase, øst for Veite- strandsvatns midtre del, naar 1606 meter; længere mod nord ligger Hestebræen, hvor Saata naar op til 1597 meter. Indenfor Gaupnefjorden følger langs Lysterfjorden en frugt- bar strand med et udmærket klima og med mange frugthaver. I Lyster eller Dale kommer her ned en dal kaldet Dalsdalen. Ifra Lysterfjordens bund gaar, som før omtalt, op de to be- tydelige dalfører Fortundalen og Mørkrisdalen. Ime1lem Jostedalen i vest og Mørkrisdalen i øst er høifjeldet dækket af store bræer; paa grændsen mod Kristians amt mellem Mørkrisdalens sidedale ligger TU(3V“bOf)lb’I’(B og (Preinbræ, hvor Rive- naaskulen, 1886 meter, er høieste punkt. Længere syd ligger den store Spørtegbræ og flere større og mindre fonner og bræer, der- senere er omtalte. .—Sag-(ZZïɔZd„ ligger paa Jostedalens halvø, og derhos hører til Søndfjord en hel del tildels større øer. Søndfjord har ikke saa- ledes som nabodistrikterne Sogn og N ordfjord én stor hovedfjord med sidefjorde, der gaar tvert igjennem det hele landskab; men der er flere temmelig betydelige fjorde med tilhørende fjorddale, son1 4 — Nordre Bergenhus amt.
