l3EFOLKNING. ð79 Ogsaa inden selvsamme fylkeS befolkning er der igjen (l1— mærkeligste saavel fysiske som aandelige modsætninger, og den anthropologiske granskning af dette amt er derfor vanskelig og kompliceret, men derfor ogsaa meget interessantere — neppe nogen- steds hertillands staar folketyperne saa skarpt mod hinanden Som her. Den geuerelle regel for skalleformerneS fordeling i sin almin- delighed hertillands er, som allerede tidligere berørt under om- talen af Søndre Trondhjems amts anthropologi, den, at der ved vore fjorde og paa Vestlandet i det hele taget optræder en i overveiende grad kortskallet beg’olkning ved kysten og den ytre del af fjordene; kortskallerne aftager derefter procentvis, eftersom man kommer indover fjorden, hvor man vil finde et mellemgebet — en, om man saa kan sige, mid(re jjordb(;fblkning —, hvor de to modsatte skalleformer, kortskallerne og langskallerne, fore- kommer mere jev11t blandede, hvorpaa følger en sukcessiv af- tagen af kortska1lerne, indtil man i de indre og inderste “fjord- bygder har en overveiende langskallet befolkning. Men denne regel holder ikke stik f. eks. for Sogneþordens befolkning. Her er, saavidt man kan slutte af de foreliggende under- søgelser, kystbej’olkningen ved Sognefjordens munding, ialfald paa sydsiden af fjorden, ikke særdeles sterkt kortskal1et (Evenvik 43 0Zol, hvorimod regelen nok kan gjælde for de udenfor liggende øer -;’Sulen og Utvær 64 0Zo) og nordsiden af fjorden (Lavik med Bø- fjord 78 0Zo). Dette forhold finder-imidlertid sin forklaring deri, at Evenvik eller det gamle Guli ikke hørte til Sygnafylke, men til Hørdafylke, hvor ikke alene langskallerne er talrigere repræsenteret end i de andre vestlige fylker, men hvor ogsaa kystfolket synes overveiende langskallet. Først langt ud i tiden kom ogsaa Evenvik til Nordre Bergenhus au1t. Mellemgebetet — den mi(ltre þor(lb(:folkn-ing —— derimod følger regelen med aftagende kortskaller, men kommer man til Indre ‘S’ogn, maa man aller længst ind i den østlige og sydlige del a.f j)“ordb-anden (Aardal, Lærdal og Aurland) for igjen at finde den opstillede norm bekræftet med langskallerne i overvægt (kun 38 0Z’o kort- Skaller, i Borgund dog lidt sterkere, 47.8 0,Zo). Den nordrefffjordSide her i Sognebunden har nemlig ikke la.ng(skaller ilsom del ldðminerendëΓ rîíe1î-“daÏnr“ïer et eget og høist mærkeligt kortskallet centrum med bygderne Sogndal, Hafslo med Jostedalen, Solvorn, Marifjæren og Lxster som det egentlige focus med indtil 75 0Zo r (Lyster). Dette kortskallede gebet her i Indre Sogn har virket som et anthropologisk udstraalingscentrum, hvorfra en vis folkeeiendom- melighed, som man har opfattet som sËËËg typisk for Sognin-
