. HUsF1‘11) OG 1NDUSTm. 567 I Eid er der to farverier og et strikkeri, i Indviken en uld- varefabrik og en benmølle, og forøvrigt er der i herrederne for- skjellige smaa møller, kværne og sagbrug. Et isbrug med et ishus er der paa Eide i Fortun, hvor der i l895 af 22 mand i 3 arbeidsuger blev skaaret 14OO skibs- tons is, senere er skaaret større mængder is. Isbrug haves der nogle faa af i Gulen og Sulen. Isen an- vendes i distriktet til nedlæggelse af fisk. Til den industri, der staar paa grændsen mellem husflid og industri, hører den ovenfor omtalte baadbygning og tønde- fabrikation. Hid hører ogsaa tilvirkn-ingen og bræmlingen af tang. Opsamling og forbrænding af tang eller skraame, tangletare, hestetare (laminaria digitata) til aske har længe været kjendt og anvendt ogsaa her tillands. Tangasken benyttes nu saagodtsom udelukkende til jod.fabrikationen; indtil slutten af forrige aar- hundrede, førend man endnu kjendte LeblanC’s methode for frem- stilling af soda, blev asken anvendt til fremstilling af denne, idet aken indeholder 5 pct. soda. Efterat joden i 1812 va-r opdaget, og dens tilste(leværelse var paavist i enkelte tangarter, opkom i aarene 182O—-3O i Normandiet og Skotland flere fabriker for tilvirkning af jod; denne industri er her i landet kjendt fra ca. 1870, og for kystbefolk- ningen er tangbrændingen nu et bierhverv, der ikke er af uvæ- sentlig betydning Fabrikanten adskiller, omend arten kan være den samme, tangen i drivtang og skaaren tang. Drivtang er den tang, der i vaar— og Sommertiden i større mængder af strøm og sjø kastes op paa stranden og her samler sig i store dynger, fornemmelig i smaabugter langs samme. Lndsamling af skaaren tang, er vanskeligere, da denne tang, der vokser langs fjeldvæggene, maa skjæres ved hjælp af en ljaa fæstet til et skaft i roligt veir og ved lavva-ude langs klipper og skjær og opsamles i baade for at føres til nærmeste tøi-replads. . Indsamling af taug foretages i godt veir, da den hurtigst muligt skal spredes ud i et tyndt lag over mark eller helst fjeld- grund for at tørre i solen; i løbet af 2—3 dage bliver den til- strækkelig tør til at brændes. Er tørrepladsen sandholdig, klæber sandkornene let fast til tangen og opblandes i asken, hvorved fabrikanten bliver nødt til at gjøre et større fradrag i vægten. Fugtigt veir eller blot nogle regnbyger udvasker tangen, hvorved den kun leverer slet og lidet aske. Tegner det under tørringen til uveir, samles tangen i dynger eller «saater»; i længere ved- va1—ende uveir vil tangen let gaa i gjæring, hvorved en del af de
