FISKERlER. 545 nogle gode sjøørretelve med ovenfor liggende gode fjeldvande. Mellem Bortnepollen og Aalfoten i Nordfjord ligger 5—6 gode fiskevande, der tildels har afløb til bunden at Aalfotenfjorden. I Hyenelven og Ommedalselven i N ordfjord drives sportsfiske, ligesaa i Hopselven, der kommer fra de let tilgjængelige fjeldvande mellem Eikefjorden i Søndfjord og bunden af Hyenfjorden. Af disse vande er Emjellenvatn det største I Breims— eller Gloppen-elven kan laksen gaa op ca. 3 km. I og ovenfor Breimsvatn er godt ørret- fiske. Olden-elven er lakseelv. I Oldenvatn og i elv-ene ovenfor ved Rustøien er ørret. Loenelven og Loenvatn benyttes adskilligt til sportsfiske af sommergjæster. Den fornemste lakseelv i Nord- fjord er Strynselven. I Strynsvatn og elvene ovenfor er ørret- fiskeri. Fra det store Hornindalsvam falder Eidselven ud ved Nord.fjordeid, og denne elv anvendes nu udelukkende for stangfiske. Nausta i Eid og Aarvikelven paa Stad i Selje er af mindre betydning. Paa fjeldene mellem Nordfjord og Søndmør er flere ganske gode ørretvande. Siden der blev lagt beslag paa lakseelvene til brug ved sportsfisket, er de gamle fangstmaader dels forbudte, dels for- svundne Hvorledes fangsten foregik i ga-mmel tid hidsættes her efter BOyesen i hans beskrivelse af Lærdal: «Det betydeligste fiskeri her er laxefiskeriet i Leirdalselven. Det er for det meste alene Tønjum og Houge sogne (Leirdals skibrede), som have del i dette fiskeri, forsaavidt de flestes eien- dele grændser til elven. Formedels elvens dybere fald og derved foraarsagede sværere fosse i Borgunds sogn hindres laxen fra at komme op, saa at ikkuns den sidste gaardi Borgunds annex, som grændser nærmest til Leirdal, kan fange noget lax. Dette slags fiskeri vilde for nævnte skibrede være en betydelig herlighed, dersom det ei blev saa meget forringet ved uberettigede fiskere, som optage laxen ved elvemundingen. Laksen fiskes paa forskjellige maader i elven, nemlig ved garn, ved sløe, ved kjær og ved lyster. Tvertover elven, fra det ene land til det andet, bygges en saakaldet fiskegaard, det er en dæmning, som tidlig om vaaren, medens vandet i elven er lavest, er bleven opført af middelmaadige temmerstokke, og belagt med en mængde sten og fyrr(å-grene til en saa passelig høide, at vandet ovenfor dæmningen faar en horiZontal flade, flyder der roligere og faar tillige en dybere grund. Dette kaldes en flskehøl. Eftersom fiskegaarden er mer eller mindre lang, anbringes derpaa en eller 2 sløer, og almindelig ogsaa et kjær. Sløen er en udbygning, som slutter tæt ind til fiskegaarden, noget lavere end denne, bygget omtrent som et 35 — Nordre Bergenhus amt.
