Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/546

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

F1sxEmEH. 533 Torskefisket i Sogn fogderi har i det hele i de senere aar været ubetydeligt. I Sulen benyttes som agn sild og b1æksprut, som dels fiskes i distriktet, dels kjøbes i Bergen. Prisen har været pr. stykke 2O—25 øre. Fisket foregaar i februar og slutter i marts. Udbyttet af skreifisket har været lidet, som denne forteg- nelse over det antal torsk, der er fanget i Sulen, viser: 1879 . 100 stk. torsk 188O. 1O0 » » 1881. . 40O » 1882 . . Intet 1883 . do. 1884 . do. 1885 . do. 1886 . do. 1887 . do. 1888 . do. 1889 . . 1500 W 189O. . 250O » 189l . . Intet l892. . 1895O » ) l893 .... . . 7O OOO » Fisket er drevet af hjemmefiskere alene. Der har ikke været brugt andre redskaber end dybsagn Fiskepladsene ved Utvær ligger ca. 2 km. lige vest fra land, og her er den bedste fiskeplads, men paa grund af den haarde strøm kan neppe bruges andre redskaber end dybsagn. Der er fjeldbund. I Ytre Sogn foregik ogsaa i tidligere tider vaartorskfiske ved fogderiets kyster, og det var især overflødigt i aarene 1788 til 1790. Det dreves paa havet og omtrent en mil udenfor de yderste kyster. Fisken var stor og fed torsk, der toges med snøre; den virkedes til klipfisk. Undertiden faldt torskefiskeriet inde i Sognefjorden, dels med not, men mest med garn. Brugen af torskegarn blev ved en plakat af 19de februar 18OO forbudt paa Sogndalsfjorden i stræk- ningen fra gjæstgivergaarden Lunden gjennem Norums anneks- sogn og Sognedalen til Aarøien i øst og til Eidet i syd; hvorefter man følgelig har fisket skrei helt inde i Sognda1sfjorden. Torskefiskeriet var i slutningen af det attende aarhundrede aarvist i Søndfjord, og fisket foregik, som nævnt, ogsaa helt inde