ðI6 NORI)RE BERGENHUS AMT. I en stor del af det 18de aarhundrede synes Vaarsilden at have været rigelig tilstede i Søndfjord. — Professor Rathke omtaler i sin da-gbog under 7de Oktober 18OO vaarsildfisket saaledes: «Flere Steder glæder man sig i Haabet, at Storsildfiskeriet, som de regnede at have været borte fra Bergens Stift omtrent i 4O Aar, nu skulde atter begynde; man havde nemlig mærket Sildestimer eller den rette store Hav- sild udenfor Skjærgaarden, men saalangt fra Land, at de ei kunde kaste efter den med Not, og Brugen af Drivgarn har endnu ei været ret bekjendt.» Af stor betydning kan fisket neppe have været i hele aarhundredet Om vaarsildfisket i Søndfjord skriver H. ArentZ: «Tiden til Vaarsildfiskerier var, som sædvanligt, her ved Kysterne, hvor den gaaer til, Helligtrekongers Tid til hen i Februar Maaned. Ved Kyndelsmesse var Fiskeriet gjerne i stær- kest Drift, og da maatte enhver af Fjordene, som vilde tage Deel deri, reise til Havs, som det kaldes, eller begive sig ud til Havkanten, eftersom dette Slags Sild ingensinde søgte ind ad Fjordene, men holdt sig alt langs ved Kysten i Nærheden af Øerne. Den almindelige Maade at fange den paa var altsaa med Garnsætninger for Ile og Dubbel (thi Drivning har her til Lands ikke været i Brug hverken ved Vaar— eller Sommersild- Fiskeriet), og Garnene vare bundne med saavidt vide Masker, som passede sig til dette Slags Silds Størrelse, og kaldes her endnu Vaarsildgarn, for a-t skilles fra de brugelige mindre- maskede Sildgarn i Forhold til anden Silds Størrelse, saasom Straalsildgarn, Smaasildgarn, og saa videre. Af og til brugtes og Noten paa sine Steder i Vigerne, hvor Bundens Beskaffenhed tillod Kastning, hvilken Fiskemaade blev i de sidste Aaringer, førend Vaarsilden forlod Landet, formedelst dens overflødige Indseg fast den eneste, man bekymrede sig om at betjene sig af, som den der i en Hast kunde give utallige Fold større Fangst, end det langsommere fiskende Garnbrug. Ja, Fiskens Overflø- dighed blev mod Slutningen saa stor, at selve Sildberget, eller Hovedsamlingen af Silden, skjød sig ind i Vaagerne, og saa at sige fy1dede dem, da man med større Noter stængede fra Land til Land for den og derefter med de mindre i Magelighed efter- haanden optog Silden og dermed fyldede de tilkomne Jægter og Fartøjer. Sildevaa-gerne ved Domble og Batalden bør endnu være i ærefuld Erindring hos en Deel af Søndfjords Indbyggere af den Formue, de besidde, og er enten af dem selv eller deres For-ældre af disse Fiskeva.ager optagen. Men midt i denne Over- flødighed tog Vaarsilden en fuldkommen Afsked, og forlod Sønd- fjord med eet, uden at efterlade os engang ringeste Levning af sit forhen saa aarvisse Besøg.
