5 10 No1x1)RE BEHGENHCs AMT. Raja clavata er forholdsvis talrig. Skate (raja radiataj er den hyppigst forekommende skate. Skate, stor-skate (raja batis) er ikke sjelden. Raja —fulZO)lí(?(l er heller ikke sjelden. Lamp-ret Ó)etromyZon marinus) forekommer i forholdsvis ringe antal. Piraal (my:r:ine glutinosa) er almindelig paa lerbund, men tal- rigere længere no1—d. BranChiostoma lanCeolatum forekommer paa sandbuud. FerSI(Va11d8flsI(e. Foruden laks og sjøørret, som er nævnt under saltvandsfiskene, men ogsaa gaar op i elvene, er der i amtets vasdrag: Iffeldørret (salmo eriox) er almindelig og gjenstand for et ikke uvigtigt fiskeri. Ørret er den eneste ferskvandsfisk, som forekommer i mængde i amtet. Røyr (salmo alpinus) er temmelig almindelig. Sik (Coregonu.s lavaretus); det er tvilsomt, om den forekommer. Gjedde (esox luCius) er ikke særdeles udbredt. Gorkim (phoxinus aphya). Aber (perca fluviatilis) er sparsom i hele Bergens stift. SiIdeflsl(erier11e. Sild fanges i amtet, baade som vaarsild og sommersild og som smaasild. De to si.ldeformer, vaarsilden og sommersilden, er ikke, som før antaget, to forskjellige a1‘ter, men det er samme art eller samme sild. Den forholdsvis magre vaarsild, som kommer ind til kysten i aarets første maaneder, er den sild, som har rogn og melke, og som kommer ind paa kysten for at gyde. Den er da mager og bliver endda magrere under og efter gydningen. Sommersilden derimod kommer ind til kysten for at søge føde eller aate, og den er da bleven fed eller bliver fed i som- merens løb og har ister. Fiskerne siger derfor, at fedsi1den har ister istedetfor rogn og melke. “ Vistnok har Sommersilden i den bagerste del af kropshulen de organer, hvori rognen og melken skal dannes, men disse or- ganer er yderst lidet udviklede. Det heder om sommersilden: «Sommersilden leger slet ikke; den har jo ikke rogn og melke, men ister.» Sagen er den, at naar sommersilden leger, saa er den ikke længere sommersild eller fedsild, thi da er bugen ikke længere fyldt med ister, men med rogn og melke. Sommersilden er ikke en egen sildeform, men vaarsildens afkom i forskjellige aldersstadier, og den kommer ind ikke for at lege, men for at maaske sig med den ved strømsætningen samlede aate. Sommersildens størrelse er forskjellig, og den O
