F1SKEB1E11. 505 eller rundt Beeren Eiland. Yngelens forekomst var knyttet til vandlaget, hvis saltmængder og svævende organismer man kunde slutte, at de havde været i berøring med kyster-ne. Under drivende blæretang fandtes yngel i mængde. I havet mellem Island og Jan Mayen og ligeledes rundt Beeren Eiland var der kun arktiske dyreformer. I det aabne hav findes ved sommertid masser af drivende yngel af madnyttige fiske, torsk, hyse, sei, lodde. Flere fjorde er undersøgte med de nye redskaber, og der fangedes kun nu og da en eller to yngel, men oftest er der ingen fangst. I de fjorde, som om sommeren er næsten blottet for yngel, kommer der om høsten ind store mængder. Samtidig med denne indvandring finder der sted en ind- vandring af manæter mod kysterne, saaledes at der især i den ydre skjærgaard kan ligge millioner opkastede i stranden, og at alle bugter er fyldte af dem. Medens en del af yngelen saaledes vandrer ind mod kysterne om høsten, efter at være drevet ud om vaaren, bliver en anden del paa havet. I begyndelsen af november fangedes paa garnene hvitting af anden eller tredie aa-rgang (2O—3O cm.) nogle favne fra over- fladen, hvor dybden tilbunds var indtil 35O favne. Under Island fangedes ogsaa i overfladen over meget store dybder individer af en torskeart. Foruden yngre aargange af torskearterne er fanget i det aabne hav og langt fra bunden voksne .flsk, dels tor-ske;flske, dels uer. Antagelig stationært i det midtre vandlag lever uer. I de midtre lag vandrer torskearterne. Den første nordhavsekspedition fandt i havet mellem Jan Mayen og Norge yngel af uer saa smaa, at de var nylig født der; senere fandt Nansen i maverne af klapmyds paa isen i havet nordvest for Jan Mayen store uer. “ Paa flydeliner i de dybder, i hvilke ueren lever langs land (80—1OO favne), fangedes paa det aabne hav ogsaa uer i større mængder., Paa flere steder mellem Jan Mayen og Norge kom der paa liner (400—800 kroge) satte i 100—-2OO meters dybde indtil 65 uer i et dræt. Linerne stod etpar timers tid. Havets dybde varierede mellem 2000 og 3000 meter. Der kan opkastes det spørgsmaal, hvorledes disse fiske, som er anseet for bundfiske, erholder næring paa det aabne hav. Paa havbunden samles de stadig synkende døde organismer og organiske rester, og saaledes muliggjøres paa grundt vand et rigere dyreliv i det vandlag, der er bunden nærmest. Midt i havet dannes lignende ansamlinger af rigere nær-ingsmateriale,
